Magasinet M!

Ny serie fra Rick and Morty skaber på vej til dansk streaming

Se Solar Opposites mens vi venter på mere Rick and Morty...

Den 23. februar tilføjer Disney+ en masse nyt indhold når Star bliver en del af fladen på streamingtjenesten. I første omgang betyder det mere end 300 nye titler på tværs af film og serier, og en af de ting der er at se frem til, er den animerede sitcom Solar Opposites.

Solar Opposites har en stil der er let genkendelig (for fans af Rick and Morty), og den er da også skabt af Justin Roiland, den ene halvdel af Rick and Morty-skaberteamet. 

ANNONCE
Solar Opposites - Trailer

Solar Opposites blev lanceret på Hulu (USA) sidste år, og er centreret om en familie af aliens der pludselig finder dem selv i et forstadsliv på jorden. Humoren deles i høj grad med den vi kender fra Rick and Morty, og i løbet af første sæson er der flere referencer til serien, ligesom blandt andet The Simpsons kigger forbi. 

Så hvis du i forvejen sidder på Disney+, er det værd at notere første sæson af Solar Opposites til den 23. februar. 

I forbindelse med introduktionen af Star-indholdet til Disney+, skruer streamingtjenesten en smule op for priserne - det kan du læse mere om her

ANNONCE
Del

Seneste nyt

ANNONCE