Magasinet M!

Ny skræmmende sextrend er tæt på voldtægt

'Stealthing' kaldes den, og den breder sig uhyggeligt nok blandt mange unge mænd.



Ny skræmmende sextrend er tæt på voldtægt

Den seneste sextrend burde ikke være en trend og slet ikke sexet. På nogen som helst tænkelig måde. Ikke desto mindre breder den sig i øjeblikket i stor stil blandt unge mænd og har fået navnet 'stealthing', fremgår det i en rapport af Columbia Journal of Gender and Law.

Det skriver Huffington Post.

'Stealthing' er kort fortalt, når en mand uden kvindens samtykke fjerner sit kondom midt under den seksuelle akt. Og hovedforfatter Alexandra Brodsky argumenterer for, at 'stealthing' er en form for seksuelt overgreb og burde behandles derefter.

Endnu mere problematisk er det, at Brodsky fandt frem til et online fællesskab, hvor mænd opfordrer andre mænd til at "stealthe" deres partnere. Disse gerningsmænd - både homo- og heteroseksuelle - mener, at det er mandens ret, at "sprede sine frø".

- Et af mine mål med artiklen er at skabe et sprog og en måde for folk at tale om, hvad der virkelig er en almindelige hændelse, som alt for ofte bare bliver beskrevet som "dårlig sex" i stedet for et "overgreb", siger Brodsky til Huffington Post.

I studiet møder man Rebecca, en lægestuderende, der arbejder ved en voldtægts-kriselinje. Hun bemærkede, at hun modtog flere og flere opkald afra kvinder, der var blevet "stealthed". En ting, som Rebecca også har oplevet med en tidligere ekskæreste.

- Deres historier starte ofte på samme måde: "Jeg er ikke sikker på, at det er voldtægt, men?", siger Rebecca i studiet og fortæller, at de alle følte sig misbrugt, men ikke havde et ord for det, der var sket.

Ikke nok med, at 'stealthing' gør, at offeret kan blive gravid eller pådrage sig en sexsygdom, så forårsager det også den samme form for følelsesmæssig og fysiske skade, som ses med andre - mere klart definerede - seksuelle overgreb. Et af ofrene, Brodsky interviewede til rapporten, kaldte akten for "voldtægts-nærliggende". Et andet offer beskrev det, der var sket med hendes partner, som "en åbenlys krænkelse af det, de havde aftalt".

Brodsky konkluderer, at siden de eksisterende love ikke nødvendigvis dækker begrebet "stealthing", er en ny vedtægt det bedste bud på at adressere noget, som alt for mange folk oplever, men ikke ved, hvordan man snakker om.

I januar dømte en schweizisk domstol en mand for voldtægt, efter han havde taget sit kondom af uden at have fortalt sin partner om det. Retten konkluderede, at kvinden ville have sagt nej til sex, hvis hun vidste, at manden ville have taget sit kondom af.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce