Magasinet M!

Ny trailer til Heretic varsler Hugh Grants imponerende gyser-rolle som seriemorder

Glem Notting Hill - ham her, han er psykopat!

For nogle måneder siden delte vi den første trailer til Scott Beck og Bryan Woods’ kommende gyserfilm Heretic, og nu er trailer nummer to landet – denne gang med et særligt fokus på Hugh Grants uventede indtræden i gyserverdenen.

Hugh Grant er jo bedst kendt for sine roller i romantiske komedier som Notting Hill og Love Actually, men tager altså nu en uventet drejning mod gysergenren. Den nye trailer til Heretic byder os velkommen til endnu et møde med Mr. Reed, som vi fik et kortvarligt glimt af i den første trailer. 

Traileren, der også afslører en fremrykket premieredato, giver et foruroligende glimt af Grant i rollen som den djævelske Mr. Reed, en karakter, der tydeligvis nyder at lege kat og mus med sine ofre.

Heretic følger to unge missionærer, som banker på den forkerte dør og møder Mr. Reed, en mand med onde intentioner, der sætter dem på prøve i et dødsensfarligt spil.

Hugh Grant, normalt kendt for sine charmerende roller i romantiske komedier, vender i denne film sin sædvanlige skuespilstil helt på hovedet og indtager en mørk, manipulerende skikkelse.

Det er lidt af en genistreg, når man tager noget hyggeligt, og velkendt og gør det makabert og uhyggeligt.

Det samme skete lidt med John Lithgow i Dexter sæson 4, som ellers er kendt for en lidt mere hyggefættertype, blev forvandlet til en af de mest modbydelige præstationer som en seriemorder. 

Traileren spiller på de mange citater, den efterhånden har samlet sammen fra film-festivaler - og skal man tro på dem alle, så bliver det interessant!

Tjek den nye trailer ud herunder - Heretic får premiere i starten af november:

ANNONCE
?si=Asu7k0wQrXtCyKjf
Del

Seneste nyt