Magasinet M!

Ny trailer til Red One varsler årets julefilm på steroider

The Rock og Chris Evans skal redde julen!

Julen står for døren inden længe, og med den kommer en af årets mest julefilm: Red One

Det har været lidt af en turbulent rejse for filmen - der har svirret rygter om en doven The Rock, som ikke møder op til tiden og et budget, der er skudt langt over gevind.

Men nu er den altså lige på trapperne for fuld udblæsning!

Den nyeste trailer Dwayne Johnson og Chris Evans i hovedrollerne lægger op til til et adrenalinfyldt jule-mareridt.

I traileren bliver publikum kastet direkte ind i en scene, hvor Lucy Lius karakter, bevæbnet med en taser, leder et hold af ubudne gæster, der kidnapper Chris Evans,  som er en berygtet dusørjæger.

Hans mission? At redde julemanden! Sammen med Julemandens personlige assistent, spillet af The Rock. 

Filmen, der instrueres af Jake Kasdan (Jumanji-franchisen), lover en anderledes og højoktan udgave af julegenren. Det er en eventyrfilm med et helt nyt univers, som udfordrer vores traditionelle forestillinger om julemanden og højtiden. 

Denne julefilm lover at være alt andet end den traditionelle familiehygge foran pejsen. Her får vi en eksplosiv cocktail af humor, action og festlige referencer til julen, som vil underholde både børn og voksne.

Vi snakker levende snemænd og Krampus på afveje - den har meget af de, vi kender fra det hyggelige juleunivers.

Bare på steroider og testosteron over hele linjen!

Tjek den nye trailer ud herunder - det er alternativ bromance og buddycop-ballade, der vil noget.

Red One får premiere d. 7. november - mon det bliver det nye, årlige julehit?

ANNONCE
Del

Seneste nyt