Magasinet M!

Ny trailer til Transformers One fortæller begyndelsen på Cybertron-krigen

Før kampen mellem Optimus Prime og Megatron!

Transformers får inden længe én over nakken på fortællingsfronten, når Josh Cooley ruller sin prequel ud til hele Transformers-franchisen. 

Cooley har tidligere skrevet manuskriptet til Inside Out og desuden fundet på idéen, der blev til Toy Story 4.

Den første film vi fik i nyere tid kom i 2007 med navnet Transformers og fortalte et af de mere moderne møder mellem mennesket og robot-rumvæsnerne. 

Denne film trækker tiden helt tilbage til den gang, hvor Optimus Prime, Bumblebee og alle de andre robotter havde deres fredelige dagligdag på planeten Cybertron. 

En prequel, som fortæller om, hvordan Megatron og Optimus Prime engang var gode makkere - filmen vil også dykke ned i de spirende stridigheder, der lægger til bund for den borgerkrig, der senere vil splitte planeten Cybertron i tusind stykker. 

Traileren har blandt andre Chris Hemsworth i front som den ikoniske autobot-leder, og han har netop fået æren af at lancere den nyeste trailer til Transformers One.

Som bekendt er det ikke længere en live-action-film, da den udelukkende har med animerede robotter at gøre - men animationerne bliver stadigvæk a la dem vi har set i Michael Bay-universet.

Det sjove ved traileren er, at man i løbet af de små 2-3 minutter, som traileren varer, kan høre, hvordan Chris Hemsworths stemmeføring af Optimus Prime langsomt nærmer sig den stemme, vi kender fra de originale film - nemlig Peter Cullen. En måde at vise, hvordan filmen fortæller historien om unge robotter, der bliver til mænd.. voksen-robotter? Og lærer at finde deres plads i livet.

Tjek den nye trailer ud herunder - Transformers One ruller ud i de danske biografer d. 26. september:

ANNONCE
?si=FVHe6sbkWFEp59aC
Del

Seneste nyt