Magasinet M!

Ny trailer til True Detective sæson 3 bringer serien tilbage på sporet

Mørk, forskruet og spændende!

Første sæson af True Detective tilbage i 2014 var noget nært et mesterværk i en mørk, forskruet thriller med McConaughey og Harrelson i front i en årelang mordsag. 

Da sæson 2 så kom, havde skaberen, Nic Pizzolatto, fået lidt for løs line til at skabe sine egne historier, hvilket resulterede i et makværk af en forvirrende fortælling.

HBO fik hevet ham tilbage i folden, og nu ser det ud til, at sæson 3 er tilbage i den rette støbning!

Sæsonen har Mahershala Ali i front som Wayne Hays, en detektiv fra Arkansas, som skal løse en sag om kidnapning af 2 børn. Ligesom sæson 1 vil denne sæson strække sig over flere tidsperioder, hvor hovedpersonen anskuer sagen fra forskellige afsæt i sit eget liv.

Det bliver spændende! Sæsonen rammer HBO Nordic til januar.

Se den nye trailer herunder:

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce