Ny true crime-sæson dykker ned i den famøse klovnemorder John Wayne Gacy
Kender du typen, der er bange for klovne?
Netflix har netop løftet sløret for traileren til en ny sæson af Conversations with a Killer - som denne gang kigger nærmere på den famøse John Wayne Gacy.
Eller Killer Clown, som han blev døbt af medierne - han var nemlig tit klædt ud som Pogo eller Patches the Clown til forskellige velgørenhedsarrangementer eller på børnehospitalet. Men i sin 'fritid' var han ikke ligefrem nogen helt - han blev dømt for hele 33 mord mellem 1972 og 1976, hvoraf langt størstedelen blev begået i hans hus i Illinois.
Sæsonen følger op på sæson 1, der omhandlede Ted Bundy - denne gang har man over 60 timers materiale, der endnu ikke er blevet offentliggjort, som danner grundlaget for at begynde at forstå, hvad der foregår i hovedet på en mand som Gacy.
Hvordan kunne han slippe afsted med det i så mange år?
Serien får premiere d. 20. april - se traileren herunder: