Det lyder næsten for godt til at være sandt – men den er god nok: Orgasmer er ikke kun nice-to-have, de kan også være en mental nødvendighed. En dugfrisk undersøgelse, bestilt af producenterne bag det populære sexlegetøj Magic Wand, sætter streg under, hvad mange nok godt har mærket i kroppen – at et regelmæssigt selvkærligt øjeblik (eller flere) gør underværker for både humør, selvtillid og stressniveau.
En uge uden sjov = en uge med kaos
I undersøgelsen deltog 1.000 kvinder – eller som forskerne diplomatisk formulerede det: “deltagere med vulva” – som i tre uger skulle gennemgå tre forskellige sexrutiner:
- En uge helt uden onani eller sex.
- En uge med daglig brug af Magic Wand (alene eller sammen med en partner).
- En uge med “sex som sædvanligt”.
Resultatet var ikke til at tage fejl af: Ugen uden sex og onani udløste en markant nedgang i livskvalitet – herunder lavere selvtillid, dårligere kropsbillede, mindre tilfredshed i parforholdet og markant højere stress. Ugen med daglig leg? Den havde den stik modsatte effekt. Alt blev bedre – lige fra humør og søvn til følelsen af at være til stede i kroppen.
Og her kommer det måske mest interessante: Deltagerne behøvede ikke engang at opnå orgasme for at mærke de positive effekter. Bare det at tage sig tid til sig selv og give plads til nydelse gjorde en forskel.
Mere end bare nydelse
En deltager i undersøgelsen udtalte:
“Brugen af wand’en hjalp mig med at håndtere daglig stress. Det blev en form for mental reset.”
En anden gik så langt som at sige, at det forbedrede deres interesse i skole og sociale relationer, og at forskellen mellem ugen med og uden onani var “enorm” – med langt større følelsesmæssig balance og mindre angst.
Ikke kun for singler
Det er måske fristende at tænke, at sexlegetøj primært er for dem uden partner, men undersøgelsen afslørede også, at partnerforbindelsen toppede i ugen, hvor vibratorer blev inddraget i sexlivet. Altså: Det der “kinky plastik” styrker faktisk intimiteten – det fjerner den ikke.
Læs også: