Magasinet M!

Ny undersøgelse: Online datere går efter matches der er over deres niveau...

Det sker for både mænd og kvinder

Folk der dater online, sigter efter matches, der er mere attraktive end dem selv. Overrasket? Ikke rigtigt vel. 

Ikke desto mindre er det nu blevet fastslået i en undersøgelse publiceret i Science Advances. 

Undersøgelsen, der måske nok kan betegnes som årtiets 'No Shit Sherlock'-undersøgelse, har brugt tusindevis af mandetimer på at komme frem til håndgribelige resultater fra tusindevis af håbefulde datere på moderne online datingservices (Læs: Tinder). 

ANNONCE
Ny undersøgelse: Online datere går efter matches der er over deres niveau...

Nu er undersøgelsen godt nok amerikansk, men resultaterne er formentlig universelt dækkende: 

"Vi har fundet ud af, at både mænd og kvinder søger partnere, der i gennemsnit er 25% mere attraktive end dem selv. Og at folk bruger forskellige kommunikationsstrategier mod potentielle partnere på forskellige punkter af attraktivitets-skalaen..."

For at afdække 'attraktivitet/desirability' skabte forskerne en Pagerank-score, der bestemmer niveauet på baggrund af en profils: Antal modtagne beskeder.

Under undersøgelsen, fandt man også ud af, at - surprise, mænd er mere villige til at arbejde ekstra for mere attraktive matches. Mænd skriver længere beskeder til potentielle dates, som de finder mere attraktive. Samtidig kunne undersøgelsen så fastslå, at længere beskeder ikke er mere succesfulde i forhold til matches. (Så bare slap af med romanerne gutter.)

ANNONCE
Ny undersøgelse: Online datere går efter matches der er over deres niveau...

Den mest populære person i hele undersøgelsen var en 30-årig kvinde med bopæl i New York. Hun modtog 1504 beskeder i løbet af undersøgelsens observations-periode - det svarer til en besked hver halve time, døgnet rundt i en hel måned. 

Undersøgelsen kunne også fastslå, at ældre kvinder er mindre attraktive, men ældre mænd er mere. Kvinders attraktivitet peaker i undersøgelsen ved 18 år, mens mænds attraktivitet løbende steg indtil de ramte 50 år. Wow. 

Slutteligt diskuterer undersøgelsen om, hvordan online dating adskiller sig fra offline dating: På grund af den store mængde potentielle partnere og den lave barriere ved at sende en besked, er konkurrencen for potentielle partnere hårdere online end offline. Det betyder at hierakiet omkring attraktivitet eksisterer i meget højere grad online, og reducerer folks villighed til at svare mindre attraktive bejlere. "Når der er masser af fisk i havet, kan man sagtens smide et par stykker tilbage."

Kilde: Science Advances

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce