Magasinet M!

Ny vært bliver køresyg: Er Top Gear i krise?

Ikke nok med at rigtig mange tvivler på den nye sæson, så måtte den nye vært for nyligt ud og vride mavesækken efter en tur i en Audi R8.

Der var mange som græd snot, da den fanden-i-voldske Jeremy Clarkson endelig gik over stregen og blev smidt på porten af BBC og var færdig med Top Gear.

Han er siden røget over til Amazon Prime, hvor han brygger på et nyt program med de to gamle kumpaner James May og Richard Hammond.

Det er også længe siden, det blev meldt ud, at de nye Top Gear-værter skulle være radioværten Chris Evans, den tyske racerkører Sabine Schmitz og motorjournalisten Chris Harris.

Men seneste sladder fra den engelske presse - som elsker sladder - fortæller nu, at Top Gear muligvis kan være i krise. 

Værten Chris Evans bliver køresyg!

ANNONCE
Ny vært bliver køresyg: Er Top Gear i krise?

Nu skal man tage sladder fra den engelske presse med at meget stort gran salt, men The Mirror og The Sun fortæller altså, at Sabine Schmitz havde Chris Evans med på en hurtig tur i en hurtig Audi R8 V10. 

Så hurtigt, at radioværten måtte ud og brøle sidste middag op på asfalten. 

Det har fået den engelsk presse til at snakke om, hvorvidt man kan have en vært i et bilprogram, som bliver køresyg.

Meeen mon ikke han kommer over det?

 

ANNONCE
Ny vært bliver køresyg: Er Top Gear i krise?
Del

Seneste nyt

Annonce