Julen handler normalt om varme følelser, god mad og familiehygge. Men ikke hvis man hedder Conor McGregor og får chancen for at sende en syrlig stikpille til sin internet-rival, Jake Paul. For selv en brækket kæbe kunne ikke holde Paul fra at poste julehilsner – og det fik McGregor til tasterne med en kommentar, der hurtigt gik viralt, men lige så hurtigt blev slettet igen.
“God is great – nyder mine smoothies”
Jake Paul er stadig på langs efter sin knockout-nederlag mod Anthony Joshua den 19. december i Miami, hvor han ifølge lægerne fik brækket kæben to steder og straks blev opereret. Fire titaniumplader og nogle manglende tænder senere er han nu på flydende kost og taler med besvær – men humøret fejler tilsyneladende intet.
På sociale medier delte han:
“God is great. Broken jaw but brain and spine all clear. Never been more motivated.”
Det fik McGregor til at svare med den nu-slettede kommentar:
“Indeed! God is great! Enjoy your Christmas smoothies, bro.”
Læs også:
Titaniumplader og podcastbesøg
Jake Paul dukkede for nylig op i brormand Logan Pauls podcast, hvor han – med lidt besvær – satte ord på sin situation. “Det er som om der er en baseball i min kæbe,” forklarede han og afslørede, at han havde svært ved både at tale og spise.
Kampen mod Joshua var ikke bare en fysisk prøvelse. Ifølge Jake selv blev det mentale pres i kombination med de hårde slag og de tunge 10oz handsker en cocktail, han ikke var klar til. Han blev slået i gulvet hele fire gange – to af dem i femte runde – inden Joshua med et massivt højreslag lukkede kampen i sjette.
McGregor vs. Paul – stadig kun digitalt
Der har længe været snak om en reel kamp mellem McGregor og Paul, men indtil videre bliver det ved de digitale jabs. McGregor har tidligere kaldt Paul for en “influencer med penge” og afvist at tage ham seriøst som bokser. Men det er tydeligt, at han holder øje – og ikke er bleg for at sparke til, når modstanderen ligger ned. Bogstaveligt talt.
Hvad nu, Jake?
Ifølge hans promoter og læger er Jake Paul først klar igen i midten af 2026. I mellemtiden kædes Joshua sammen med både Tyson Fury og Rico Verhoeven til nye storopgør, mens Paul må nøjes med proteindrikke og podcastmikrofoner. Om han vender tilbage til ringen – og om kæben overhovedet kan holde til det – bliver det store spørgsmål i det nye år.
Læs også: