Magasinet M!

Nye film og serier, du skal streame i april

Alt fra drager og kæmpemonstre til superhelte og computernørderVi guider dig igennem de nyeste serier og film, du kan streame på HBO Nordic og Netflix.

Nye film og serier, du skal streame i april

NYT PÅ HBO NORDIC:

Silicon Valley - sæson 2

Premiere: 13. April

Medvirkende: Mike Judge, John Altschuler, Zach Woods med flere.

Hvorfor: Fordi sæson 1 var pisse hamrende morsom og karaktergalleriet eminent. Drengene i Pied Piper er klar til at gøre vestkysten usikker igen.

Game of Thrones - sæson 5

Premiere: 13. April

Medvirkende: Lena Headey, Peter Dinklage, Emilia Clarke med flere.

Hvorfor: Fordi det pt. er verdens største og dyreste serie. Det bliver blodigt, der bliver vist masser af hud, og chokfaktoren er helt i top. Bedre fås det simpelthen ikke.

ANNONCE

Veep - sæson 4

Premiere: 13. April

Medvirkende: Julia Louis-Dreyfus, Anna Chlumsky, Matt Walsh med flere.

Hvorfor: Fordi Julia Louis-Dreyfus er helt igennem lovable - nu som USA's præsident. Veep har allerede bevist, at det er en serie, som uden besvær kan tage arven videre efter sidste sæson af Parks and Recreation

ANNONCE

Fargo - sæson 1

Premiere: 23. April

Medvirkende: Billy Bob Thornton, Martin Freeman, Allison Tolman med flere.

Hvorfor: Fordi du har ventet alt for længe på, at Fargo ramte de danske streaming-sites. Serie-versionen af Coen-brødrenes mesterværk fra 1996 - med Coen-brødrene som producerer - er mindst lige så underholdende, overraskende og uhyre velspillet som filmen.

ANNONCE

Happiysh - sæson 1

Premiere: 27. April

Medvirkende: Kathryn Hahn, Ellen Barkin, Steve Coogan med flere.

Hvorfor: Fordi Showtime's nye sats med Steve Coogan ser ud til både at være sjov og tankevækkende. Her spiller Coogan en midaldrende mand, som både kæmper med en midtvejskrise og med at få den op at stå. Rollen var egentlig tiltænkt Philip Seymour Hoffmann, som jo bekendt døde sidste år. Så det er noget af en arv, den britiske komiker skal løfte.

ANNONCE

NYT PÅ NETFLIX:

True Grit (2010)

Premiere: Kan streames nu

Medvirkende: Jeff Bridges, Hailee Steinfeld, Matt Damon med flere.

Hvorfor: Fordi Jeff Bridges er fabelagtig i rollen som den afdankede cowboy Rooster Cogburn, du slet ikke kan forstå, hvad siger (husk undertekster). Og så elsker vi jo generelt alt, hvad Coen-brødrene rører ved.

ANNONCE

The Prestige

Premiere: Kan streames nu

Medvirkende: Hugh Jackman, Christian Bale, Scarlett Johansson

Hvorfor: Fordi det er en af Christopher Nolan's allerbedste film, som er fra tiden før, han begyndte at lave alt for komplicerede film. Kogt ned til én linje, handler The Prestige om to tryllekunstnere, der går fra at være venner til rivaler. Nå ja, og så er Scarlett med. Vi elsker alt, hvad Scarlett laver. Næsten da.

ANNONCE

Black Snake Moan

Premiere: Kan streames nu

Medvirkende: Christina Ricci, Samuel L. Jackson, Justin Timberlake med flere.

Hvorfor: Fordi Black Snake Moan alligevel er ret underholdende (på den lidt ringe måde), på trods af at den behandler nogle ret tunge emner så som seksuelt misbrug. Og så viser Christina Ricci bryster deri. Det er kun et plus.

ANNONCE

Daredevil - sæson 1

Premiere: 10. April

Medvirkende: Charlie Cox, Deborah Ann Woll, Elden Henson

Hvorfor: Fordi serien umuligt kan bliver dårligere end 2003-floppet med Ben Affleck. Netflix' nye Marvel-satsning ser i hvert fald sindssygt actionpacked og samtidig dyster ud. Og så bliver superhelten spillet af Charlie Cox, du kender fra Boardwalk Empire og Oscarvinderen The Theory of Everything.

ANNONCE

Godzilla

Premiere: Kan streames nu

Medvirkende: Aaron Taylor-Johnson, Elizabeth Olsen, Bryan Cranston

Hvorfor: Fordi de special effectsene og monsteret er fucking insane. Så er vi ligeglade med, at filmen tog nogle vanvittigt ligegyldige drejninger handlingsmæssigt. For den er sgu stadig underholdende.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce