Magasinet M!

Nye regler sætter grænser for online casinoers bonusser

Julen er over os, og inden længe skifter vi 2018 ud med 2019. Det betyder samtidigt, at reglerne skærpes for online casinoer og bookmakers brug af bonusser til såvel nye som eksisterende kunder. Ligeledes kommer der nye regler for gennemspilskravene af disse bonusser for alle online casinoer med licens til at udbyde spil i Danmark.

Den nye spillelovgivning, som regeringen sammen med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev enige om i sommers, kommer i kølvandet på de senere års heftige diskussioner om online casinoers gøren og laden og ofte uigennemskuelige bonusser samt det stærkt stigende antal af folk, der har svært ved at styre deres spilafhængighed.

Reglerne gælder for alle

Når de nye regler træder i kraft 1. januar 2019, gælder de for alle online casinoer med licens i Danmark (du kan finde en liste over de mest populære online casinoer, som bliver berørt af ændringerne her), uanset om det er tale om online casinoer eller bookmakere, hvor man kan spille på stort set alt mellem himmel og jord. Siden liberaliseringen af det danske spillemarked i 2012, og især i de seneste år, er der skudt det ene online casino efter det andet op. Af netop den grund man kan næsten ikke undgå at blive bombarderet med reklamer fra disse online casinoer, når man tænder for tv’et, åbner en avis eller surfer på nettet.

Mange af disse reklamer omhandler ofte store velkomstbonusser til nye spillere, hvor man i flere tilfælde kan få mange tusinde kroner gratis at spille for, når man opretter sig som kunde hos en af de online casinoer. Intet er dog som bekendt helt gratis i denne verden, og de gratis bonusser kommer derfor ofte med store gennemspilskrav eller andre betingelser, som kan være svære at finde rundt i.

Derfor har regeringen sammen med de andre nævnte partier valgt, at reglerne skal strømlines og gøres mere enkle, så det bliver lettere for spillerne at gennemskue, hvad de egentlig går ind til. Det betyder blandt andet, at online casinoer fra 1. januar kun må tilbyde bonusser på op til 1000 kr. Førhen kunne man uden problemer finde bonusser, hvor man kunne få sit indskud fordoblet op med mange tusinde kroner, men det bliver der altså nu lavet om på med den nye spillovgivning.

Fokus på ludomani

Et andet område politikerne har haft stor fokus på med den nye lovgivning, er det øgede antal spillere, der har svært ved at styre deres spilforbrug, og derfor udvikler en spilafhængighed, som ikke bare kan have uoverskuelige konsekvenser for ens egen økonomi og helbred, men også i mange tilfælde for familie og venner.

Rofus, der står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, blev oprettet i 2012 med henblik på, at spillere, der ikke føler de kan styre deres spilforbrug, har mulighed for at udelukke sig selv fra online casinoer med dansk licens for en periode. På den måde kan man ikke logge ind på sin konto hos et online casino eller bookmaker med sit nemid, ligesom man vil blive afvist i døren hos de landbaserede casinoer i Danmark.

Flere og flere benytter sig af muligheden for at udelukke sig selv
Antallet af personer der har meldt sig ind i Rofus, er steget år for år siden lanceringen, og ved udgangen af 2017 havde knap 13.000 personer ladet sig registrere i spillemyndighedens register. I en rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd anslår det ydermere, at 125.000 danskere har en risikabel spilleadfærd.

Det er naturligvis en udvikling, som politikerne tager meget alvorligt, og derfor træder disse nye regler nu snart i kraft. Med den nye lovgivning bliver de

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce