Magasinet M!

Nyfødt baby får gratis mad på fastfood restaurant resten af sit liv

Tip til at blive verdens bedste forældre allerede fra dag ét

Hvis du vil have prisen som verdens bedste forældre allerede fra dag ét, er her et godt tip: Fød barnet på en fastfood restaurant. 

Gerne på toilettet altså. Bare lige for at skåne de andre gæster.

Det var i hvert fald, hvad et par fra San Antonio gjorde, da Falon Griffin pludselig fik meget intense veer. Hende og hendes mand, Robert, sprang hurtigt ud i bilen og kørte mod hospitalet. På vejen var de dog nødt til at holde ind, da Falon virkelig skulle på toilettet, så de stoppede på en Chick-Fil-A på vej mod hospitalet. Restauranten var egentlig lukket, men parret bankede på døren og bad inderligt om at få lov til at låne toilettet. 

"Jeg var lige ved at ringe 911, da jeg åbner døren og ser kvinden, der bare skriger," siger Brenda Enriquez, chef ved Chick-fil-A til KSAT

Enriquez greb håndklæder og fik Robert til at hjælpe med at få barnet til verden. Et job, han ikke lige havde forventet, men som han klarede til perfektion alligevel - og det gjorde Falon heldigvis også.

Hun fødte nemlig en sund baby, Gracelyn, og lige nu er de alle tre på hospitalet og har det godt. 

Og så til den egentlige pointe: Chick-fil-A har nemlig givet den nyfødte baby lov til at spise gratis resten af livet og garanteret hende et job på restauranten, når hun bliver 14 år. De er også allerede begyndt at planlægge barnets første fødselsdag på Chick-Fil-A. 

Gracelyn kan allerede fra dag ét se frem til at liv med masser mad - og et par ekstra kilo på sidebenene, hvis hun forstår at udnytte det.. 

via GIPHY

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce