Er din kæreste medlem af Facebook-gruppen ´Strikkeklubben Part 3´, så kan det være, hun udsætter dig for en lokkedue, eller allerede har gjort det. Din kæreste er nemlig ikke medlem af gruppen, fordi hun er begyndt at strikke. Hun er der for et helt andet formål. Hun vil teste dig.

Hvis du er i et forhold, så har du sikkert på et eller andet tidspunkt tvivlet på din partner. Kunne han finde på at være dig utro, eller finder han mig ikke længere interessant? De spørgsmål har vi alle sammen stillet, mænd som kvinder. For os kvinder har det aldrig været nemmere end nu at gøre noget ved de tanker. Du skal bare blive medlem af Facebook-gruppen ´Strikkeklubben Part 3´, søge efter en lokkedue og så er du i gang med at teste, om han kunne finde på at være dig utro.

I den lukkede Facebook-gruppe kan kvinder få andre kvinder til at teste deres partner. ”Lokkedue søges. Sidst i 20´erne, start 30´erne. Lettere buttet. Mørkt hår” og ” Søger en lokkedue. Personen skal være mulat” er blot nogle af opslagene i den lukkede Facebook-gruppe.

Din første tanke er sikkert, at det er helt forkert at teste sin partner på den måde, men hvem er lokkeduerne egentlig? Hvad er mest forkert? Kvinderne, som vil have deres mand testet, eller de kvinder, som rent faktisk udfører testen?

Gruppen er ikke den eneste for os kvinder, men den er den største med mere end 8.000 medlemmer, oplyser TV2 i deres artikel.

Gruppen har mere end 8.000 medlemmer

Lokkeduerne

TV2 har været i kontakt med en af de mange lokkeduer, 22-årige Sabrine Olsen, som udtaler følgende: ”Hvis piger har brug for hjælp til at finde ud af, om deres kæreste laver noget snavs, så hjælper jeg dem gerne”. 

Ifølge Sabrine Olsen foregår processen sådan, at den kvinde, som ønsker at teste sin partner, skriver til gruppens administrator og forklarer, hvilken type lokkedue hun søger. Lokkeduerne er altså nøje udvalgt, men det formål at teste kæresten yderligere. 

Herefter forsøger administratorerne af gruppen, via opslag og private Facebook-samtaler, at finde den perfekte lokkedue og herefter sættes de i kontakt med den kvinde, som søger lokkeduen. Jep, så nemt er det. 

Kvinderne hjælper hinanden

Overskriften kan virke provokerende, men det er sådan Sabrine Olsen forklarer konceptet til TV2.

Lokkeduerne modtager nemlig ikke betaling for ydelserne - de gør det for at hjælpe hinanden. Hvordan det reelt er en hjælp, det har jeg personligt svært ved at se. Burde vi ikke hjælpe hinanden til at TRO på vores partner i stedet for at TVIVLE?

Sabrine Olsen, lokkedue, fortæller til TV2: ”Hvad kvinderne beder mig om, det gør jeg. Så hvis jeg bliver bedt om at prikke til ham på Facebook, ansøge ham eller skrive til ham, så gør jeg det”. 

Formålet for de kvinder, som ønsker en lokkedue er klart - de vil teste deres partner, men hvad er lokkeduernes formål? Igen, forklarer Sabrine Olsen til TV2, at hun har oplevet utroskab efter et meget seriøst forhold og, at det var hårdt at komme ovenpå igen.

Igen sidder jeg med et spørgsmål. Hvad er forskellen på at opdage utroskab og opdage det ved en bestilt lokkedue? 

Nem måde at løse kompliceret ting på

I gode gamle dage snakkede man om utroskab/mistillid med sin partner, i dag får vi åbenbart lokkeduer til at gøre det for os. Hvad bliver det næste?

Søren Hebsgaard, journalist og foredragsholder ved Syddansk Universitet, har undersøgt, hvordan teknologi påvirker vores adfærd. Han udtaler til TV2, at de lukkede grupper er en nem løsning til at løse noget kompliceret, nemlig snakken om utroskab og tillid med vores partner. Søren Hebsgaard siger også: ”Det handler om at vi er meget usikre. Vi håber rigtig meget, at den anden gerne vil os lige så meget, som vi vil ham eller hende. Og så prøver vi at bruge teknologien til, at vi ligesom kan springe al den tvivl og usikkerhed over”.

Alt i alt, kalder Søren Hebsgaard det for en ”virkelig kujonagtig adfærd”, og kan ikke se, hvad der skulle komme ud af det. Til det siger Sabrine Olsen, lokkedue, til TV2: ”Hvis han består testen, så er det jo bare sejt – og så er det et klap på skulderen”. Sabrine Olsen mener, at det værste der kan ske, er at et forhold, som måske ikke var blevet til noget alligevel, bliver ødelagt.

"Hvis han består testen, så er det jo bare sejt - og så er det et klap på skulderen til ham"

Lad os sige, at man har haft behov for at teste sin partner, han består testen og du har fået ro i maven igen, så er alt vel godt? Men, hvis man finder det nødvendigt at teste sin partner, er der så mere tillid tilbage? Til det siger Søren Hebsgaard til TV2: ”Har de ikke forstået, at tilliden og den, der eventuelt kunne være den helt rigtige tillid, allerede bliver kvalt, når man sætter 8.000 privatdetektiver på sagen, som alle sammen bare sidder og skriver alt muligt? Jeg synes virkelig det er en ærgerlig tendens”.

Lad os vende den om. Hvordan ville vi kvinder have det, hvis rollerne var byttet rundt og det var vores mand, som fik os testet af en lokkedue? Til det svarer Sabrina Olsen, lokkedue: ”Det ville jeg have det dårligt med, tror jeg faktisk. Jeg har ikke rigtig tænkt over det”.

Jeg tror, at jeg taler for mange, når jeg siger at, hvis min kæreste fandt det nødvendigt at teste mig med en lokkedue, som han personligt havde udvalgt igennem en hemmelig Facebook side, så ville al min tillid være væk. Og uden tillid, hvad er der så tilbage?

Synes du, at det er iorden at bruge ”lokkeduer”, og er det i orden at være lokkedue? Hvad er egentlig mest forkert?