Magasinet M!

Nyt firma giver dig løn for at tage en lur

Tænk hvis du kunne få løn for at blive hjemme under dynen om mandagen?

De fleste af os har en magnet i røven mandag morgen. Sådan føles det ihvertfald, når vi skal ud af sengen. Der venter en langs arbejdsdag, når du først er kommet afsted, og det eneste du har i tankerne hele dagen, er din seng. Hvor meget du glæder dig til at komme hjem under dynen igen. 

Men der er jo ingen, der tjener penge på at sove. Eller hvad?

Hillarys, som bl.a. laver persienner og lagener, er på udkig efter testpersoner til en ny undersøgelse. De vil gerne undersøge, hvordan lys og og lyd kan påvirke søvnkvaliteten. For at være sovende testperson i 15 dage kan du tjene 12.200 kr. Det lyder umiddelbart ikke skide dårligt, eller som verdens værste job?

De heldige testpersoner bliver inviteret til Hillarys hovedkontor i Nottingham, hvor de i 15 dage bliver udstyrret med en masse målingsapparater, som skal måle om forskellige faktorer som lys og lyd påvirker vores nattesøvn. 

Nogle af de ting, som de sovende testpersoner skal udsættes for er bl.a. mørklægningsgardiner og forskellige lyde i løbet af deres søvn. Hvis I spørger os, så er mørklægningsgardiner umiddelbart ikke det værste, man kan udstille os for.

Når testpersonerne så vågner igen, så skal de udfylde et spørgeskema omhandlende deres søvn, som teamet hos Hillarys derefter kan analysere. 

"Søvn er SÅ vigtigt. Det er en oplagt mulighed for os at undersøge, hvordan lys og lyd påvirker vores søvn kvalitet", siger Lucy Askew, interiør ekspert hos Hillarys. 

Hvis det lyder som et perfekt job for dig, så kan du jo passende søge jobbet her. Du har indtil den 9. april 2020. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce