Magasinet M!

Nyt interview afslører: Darth Maul var George Lucas' oprindelige skurk til Star Wars 7-9

Helt andre planer!

For nyligt kom Taschens famøse Star Wars-bog på markedet, The Star Wars Archives 1999-2005, som er en lækker coffee table-bog, der dykker ned i prequel-trilogien.

Heriblandt finder man et lille interview med Star Wars-grundlæggeren George Lucas, som kaster lidt lys på, hvordan han ville have lavet den nye Star Wars-trilogi, hvis han stod bag roret.

Sådan lyder hans oprindelige plan i detaljer:

"Filmene ville blive omkring Leia, der prøver at genopbygge Republikken og Luke, som forsøger at gentablere Jedi-ordenen. Efter faldet af imperiet kom der er magt-vakuum, som ville blive udfyldt af Episode 7-9's stor skurk: Den genopståede Darth Maul."

Fuck ja - han er savnet. Lucas fortsætter:

"Men ville ikke være alene - han træner en pige, Darth Talon, som man også kan se i tegneserierne, og hun bliver hans lærling. Hun agerer den nye Darth Vader."

Men hvorfor blev det så ikke til noget?

"Det faldt fra hinanden tidsmæssigt - for mig tager det 10 år at lave en trilogi. Jeg var begyndt at snakke med skuespillere og begyndte at sætte i gear, men jeg var også et sted i livet, hvor min datter var på trapperne. Så jeg valgte at jeg hellere ville nyde livet for en stund og dedikere min tid til min datter."

Smukt. 

Hvis du vil læse flere detaljer og nørde Stjernekrigen, så kan du fange bogen her.

ANNONCE
Del

Seneste nyt