O. J. Simpson: Dobbeltdrabet, retssagen og dommen, der rystede USA

Klokken var 13 minutter over midnat, da en patruljevogn 12. juni 1994 rullede op foran en stor bungalow på South Bundy Drive i den velhavende L.A.-forstad Brentwood. De to betjente havde fået en melding om, at der lå et lig på gangstien, som førte op til huset. De var dog ikke forberedt på det syn, der mødte dem - og slet ikke på de konsekvenser, deres fund senere skulle få.

Foran trappen, der førte op til hoveddøren, lå en død kvinde med halsen sprættet op i en sådan grad, at hun næsten var halshugget. Op mod et metalhegn lidt væk fra havegangen lå liget af en mand. Hans torso var skåret op på bestialsk vis. Begge lig havde næsten mistet alt blod i kroppen.

I sig selv en opsigtsvækkende mordscene, men da betjentene fandt ud af, hvem de havde fundet, blev den sensationel. Mandens navn var Ron Goldman, men det var hans afdøde venindes identitet, der for alvor skulle bringe USA på den anden ende. Kvinden var Nicole Brown Simpson - eks-kone til folkehelten, skuespilleren og den tidligere football-stjerne O.J. Simpson.

Voldelig football-helt

Orenthal James Simpson var en af de allerbedste football-spillere, USA havde set. I 1968 vandt han Heisman-trofæet, der uddeles til den bedste collegespiller, så det var ikke underligt, at Buffalo Bills stod klar med en kontrakt til running backen, da han havde færdiggjort sin uddannelse. Han spillede for Bills i otte år og var den første spiller nogensinde til at løbe mere end 2.000 yards på en sæson.

Allerede i 1974 begyndte O.J. dog at fifle lidt med filmroller, når football-sæsonen stod stand-by. Det var i den forbindelse, han i 1977 første gang mødte Nicole Brown. Hun var servitrice på natklubben Daisy i Beverly Hills, og da O.J. blev præsenteret for hende, var han - på trods af ægteskab og tre børn - solgt. Hun var 18 år, og han var 30, da de nogle måneder senere indledte deres skæbnesvangre forhold. De blev gift i 1985, men trods en glamourøs livsstil og to børn begyndte ægteskabet hurtigt at knage.

O.J. viste sig som en meget voldelig ægtemand. Ifølge politirapporter havde han bl.a. "kastet hende op mod væggen" og "skubbet hende ud af en kørende bil". Så i 1992 blev de skilt. O.J. begyndte at stalke Nicole, som i 1993 fortalte sin mor: "Jeg er bange! Jeg tager på tankstationen, og han er der. Jeg tager i skobutikken, og han er der. Jeg kører i bilen, og han er bag mig."
Derfor var det heller ikke så underligt, at politiet hurtigt mistænkte den folkekære skuespiller og footballhelt for mordene.

Sløv biljagt

17. juni 1994 - fem dage efter mordene - mente politiet, at de havde beviser nok til at anholde O.J. Simpson. Via hans advokater blev det aftalt, at O.J. skulle møde op på politistationen Parker Center kl. 11 samme dag. Men kl. 13 var O.J. endnu ikke dukket op. I stedet var han kørt af sted med sin gamle football-kammerat, A.C. Cowlings. En efterlysning blev straks sendt ud, men først ved 19-tiden spottede en betjent den hvide Ford Bronco, de to kammerater kørte i.

Da Cowlings blev opmærksom på de efterhånden mange politibiler, ringede han til alarmcentralen og sagde: "Det er A.C. Jeg har O.J. i bilen. Lige nu er vi ok, men fortæl politiet, at de skal holde sig på afstand. Han er stadig i live. Han har en pistol rettet mod sit hoved."

Nu havde tv-stationerne fået nys om biljagten, og 108 millioner amerikanere sad og fulgte med. Deriblandt mordsagens ledende betjent, Tom Lange, der ringede O.J. op på telefonen. Roligt forsikrede Lange ham, at politiet ville holde sig på afstand, mens han bad O.J. lade være med at trykke på aftrækkeren. For sine børns skyld, for sin families skyld og for sine mange fans' skyld. De samme fans, der myldrede ud på vejene med "Go O.J."-skilte. Over telefonen forklarede O.J. til Lange, at han bare ville hjem til sit hus på Rockingham Avenue, hvor han ville overgive sig. Han kørte dog yderligere 90 km ad diverse omveje, før han nåede indkørslen til sit palæ kl. 21. Her overgav Simpson sig. Og her havde efterforskerne fundet en stor del af de beviser, der lå til grund for, at O.J. nu blev anholdt, sigtet for dobbeltmord.

Århundredets retssag begynder

Efter anholdelsen erklærede O.J. sig "absolut 100 % ikke skyldig". Retssagen gik efter en række indledende høringer i gang 23. januar 1995. Med en mediebevågenhed, der kunne matche Super Bowl, var det nu op til anklagerne at bevise O.J.s skyld - og op til det stjernespækkede team af forsvarsadvokater med Johnnie Cochran og Robert Shapiro i spidsen at så tvivl om beviserne.

Anklagerne Christopher Darden og Marcia Clark lagde ud med at beskrive mordofrenes sidste timer: Efter en familiemiddag opdagede Nicole Brown Simpsons mor, at hun havde glemt sine briller på den restaurant, hvor de havde spist. Nicole ringede til restauranten og bad tjeneren, der var en af hendes bekendte, om at kigge efter morens briller. Ron Goldman, som tjeneren hed, fandt brillerne ude foran restauranten og tilbød Nicole at komme forbi med dem efter fyraften. Han kørte fra restauranten kl. 21.50. To timer og et kvarter senere blev ligene af de to fundet.

Hvor var O.J. på mordaftenen?

Et af sagens kronvidner var Brian 'Kato' Kaelin, som på gerningstidspunktet boede i gæstehuset på O.J.s grund. Kl. 21.10 var de to kørt på McDonald's. O.J. spiste i bilen og kørte hjem, hvor Kaelin tog sin aftensmad med ind i sit hus, mens O.J. blev siddende i bilen. Kl. 22.45 hørte Kaelin tre bump mod husets ydervæg - ud mod muren, der omkransede det store palæ. Han gik ud for at undersøge, hvad det var, men kunne ikke se andet end en limousine, der ventede på at køre O.J. til lufthavnen, da han skulle til Chicago samme aften.

Limousinechaufføren Allan Park havde i flere minutter ringet på porttelefonen uden at få svar, så han lagde mærke til Kaelin, da denne kom ud. Kort efter så Park en afroamerikansk mand i mørkt tøj gå ind i hovedbygningen. Lyset blev tændt. Park ringede på igen. Denne gang svarede O.J. med det samme og kom ud 15 minutter efter. Kaelin, der havde snakket lidt med chaufføren, bemærkede en taske på jorden ved den sti, hvor han havde hørt de mystiske lyde og var bange for, at det var O.J.s, og at han ville glemme den. Kaelin spurgte derfor O.J., som stod et godt stykke derfra, om han skulle komme over med den. "Nej, nej. Jeg tager den selv," råbte O.J. Derefter blev han kørt til lufthavnen. Men han havde ikke tasken med sig, da han checkede ind i lufthavnen.

De vigtigste beviser

Under den otte måneder lange retssag fremlagde anklagerne masser af kriminaltekniske beviser (se boksen på side ??). Der blev fundet blodspor fra O.J. på gerningsstedet, blodspor fra de to ofre i O.J.s bil, og O.J. havde skåret sin hånd. Der var fodspor på mordstedet efter et par sko af samme slags og størrelse som O.J.s. Men det vigtigste bevis var et par handsker magen til dem, Nicole havde købt til O.J. fire år forinden. Den ene handske blev fundet på mordstedet. Den anden mellem Kaelins gæstehus og ydermuren - dér, hvor Kaelin havde hørt tre bump på mordaftenen. Der var blodspor fra både Nicole Brown Simpson og Ron Goldman på handsken.

I et af de mest mindeværdige øjeblikke fra retssalen blev O.J. bedt om at prøve handsken for at se, om den passede. Mere end 100 millioner tv-seere så til i åndeløs spænding, mens O.J. asede og masede for at få handsken til at glide ned over hånden med en skuespilspræstation sjældent set siden. "Den passer ikke," sagde han til juryen efter sine 'forgæves' forsøg.

7. juli 1995 - fem en halv måned inde i retssagen - havde anklagerne omsider fremlagt deres sag. Nu var det forsvarets tur.

100 % skyldig - eller hvad?

Den store mediebevågenhed på retssagen havde nærmest delt USA i to. De sorte mente, O.J. var uskyldig og offer for en hetz. De hvide var overbeviste om, at O.J. var skyldig, og det blev kun forstærket af, at forsvaret forsøgte at stemple politiet som racister. Det gik især ud over betjenten Mark Fuhrman, som var en af de første på gerningsstedet. Direkte adspurgt påstod Fuhrman, at han aldrig havde brugt ordet 'nigger', men en ti år gammel videooptagelse viste ham ikke bare bruge ordet, men også beskylde de sorte for stort set al kriminalitet. Da det var Fuhrman, der havde fundet handsken, mente forsvaret, at den meget vel kunne være plantet på stedet.

Derudover vidnede en mikrobiolog om, at mindst to af gerningsstedets blodspor indeholdt et stof, man tilsætter i laboratorier for at holde blodet friskt - endnu et tegn på, at der var fusket med 'beviserne'. Sidst, men ikke mindst var der handsken, der ikke passede. Som forsvarsadvokaten Johnnie Cochran sagde i sit slutargument: "If it doesn't fit, you must acquit."

Dommen

3. oktober 1995 havde både anklagerne og forsvarerne afleveret deres slutargumenter, og dommer Lance Ito overlod sagen til juryen kl. ni om morgenen. 150 millioner tv-seere og en stor menneskemængde uden for retsbygningen ventede i spænding. De forventede alle, at det ville tage flere dage for de 12 nævninge at komme frem til en dom, men efter blot fire timer vendte juryen tilbage til retssalen og overdrog et stykke papir til retsformanden, som læste op: 

"In the matter of the People of the State of California versus Orenthal James Simpson, we the jury, in the above titled action, find the defendant, Orenthal James Simpson... not guilty."

Reaktionerne var vidt forskellige: Ofrenes familier græd i vantro. Sorte O.J.-tilhængere jublede. På barer rundt omkring i landet rystede hvide på hovedet - og på anklagebænken åndede en tidligere football-stjerne lettet op, mens han omfavnede sine forsvarere. O.J. var frikendt.

Efter retssagen

Det er 16 år siden, O.J. Simpson blev frifundet. Men der har langt fra været stille om ham af den grund. Specielt to begivenheder har sørget for, at befolkningen ikke glemte ham.

Dømt aligevel
O.J. Simpson var en lettet mand efter sin frifindelse, men der skulle ikke gå længe, før en ny retssag tyngede hans hverdag igen. Ron Goldmans far, Fred, anlagde i 1997 sag ved en civil domstol, der i modsætning til den offentlige ikke kan idømme fængselsstraf, men til gengæld udmåle erstatningskrav. Ved denne domstol i Santa Monica blev O.J. kendt skyldig i at medføre Ron Goldman og Nicole Brown Simpsons død. Juryen tilkendte Goldman-familien en erstatning på 33,5 millioner dollar, som O.J. har afdraget på bl.a. ved salget af sit Heisman-trofæ og rettighederne til sin bog If I Did It.

Fange nr. 1027820
11 år efter at være blevet dømt ved den civile domstol, måtte O.J. igen foran en dommer. Sammen med en gruppe venner brasede han 13. september 2007 ind på et værelse på Hotel Palace Station i Las Vegas, hvor de bevæbnet med pistoler truede to mænd til at udlevere nogle præmier og ting, som O.J. mente var stjålet fra ham. De blev fanget på overvågningskamera, og tre dage senere blev O.J. anholdt og sigtet for bl.a. røveri og kidnapning. Flere af hans medskyldige vidnede mod ham for at få en lavere straf, og O.J. blev i 2008 idømt 33 års fængsel - med mulighed for prøveløsladelse efter ni år. Han er i dag fange nr. 1027820 i Lovelock Correctional Center, Nevada.