Magasinet M!

Øl-amok! Hik!

Europæisk Ølfestival bød på masser af ... ja, øl.

Øl-amok! Hik!

Af: Tjelle Vejrup, temmelig stiv reporter i felten

Der er ingen campister eller rockbands på weekendens fedeste festival. Til gengæld er der vanen tro for festivaler masser af øl. Og i dag søndag er sidste chance.

Carlsberg i København har siden fredag holdt hof for en tre-dages festival, hvor du rent faktisk SKAL drikke bajere. Der er naturligvis tale om Europæisk Ølfestival, som vi har varmet op til her på siden. Og da vi er glade for øller, sendte vi M!'s rutinerede fest- og ølreportere, Ekspraktikanten og Fodboldtossen, til en fagfestival, hvor man godt må være lidt snalret.

Og smagsløgene blev udfordret. Der var nemlig øl brygget på hvidløg, honning, kirsebær og vand fra Kosova.

Vi lagde ud med at få udleveret et glas og poletter, der skulle omveksles til smagsprøver. Inde i salen var hundredevis af boder slået op, hvor forhandlere stod i kø for at forkæle din ølvom.

En enkelt øl var inspireret af Egtved-pigen (sært), så den kostede naturligvis 500 poletter. Da vi kun havde tyve hver, nøjedes vi derfor med at brokke os, og kaste os over de første danske øl.

En blev til mange, og bortset fra en svipser med en øl, der smagte mere af rosevin end fodbold foran fjerneren, blev dette professionelle besøg mere og mere festligt.

Især da Ekspraktikanten opdagede, at man kunne købe babyseler til sit glas, så man slap for at bære det i hånden.

Babefaktoren var ikke i top, men øl er nogle gange også nok i sig selv. Så hvis du har tid i dag, så skynd dig til ølfestivalen. Det er turen værd.

Få et indtryk af festivalen i galleriet.

Læs mere om ølfestivalen her

ANNONCE
Del

Seneste nyt