Oklahoma-mand prøvede at røve en spiritusbutik med en pistol fra 1800-tallet

Det er egentlig ikke svært at finde en pistol i USA, hvis man absolut vil begå dumheder. Men én fyr i Tulsa, Oklahoma, valgte åbenbart den mest mærkelige (og næsten historisk nostalgiske) løsning, man kan forestille sig: han dukkede op til et butiksoverfald med et single-shot skydevåben fra 1800-tallet. Altså før flyvemaskinen var opfundet, før Netflix fandtes, før nogen overhovedet havde hørt om moderne skydevåben, som kan lade mere end én gang ad gangen uden at føles som et museum.

Det hele skete den 5. december, da medarbejdere på Primo’s Wine and Spirits ifølge politiet nægtede at sælge til en mand, der først var inde i butikken, gik ud og så kom tilbage et par minutter senere med et våben i hånden og et krav om at få kassen åbnet. Medarbejderne ringede 911, og da de beskrev pistolen, lød det nærmest som om de prøvede at forklare en rekvisit fra en gammel western: et “old-timey musket”-agtigt skydevåben.

En pistoltype, der hører til hos samlere, ikke røvere

Politiet fandt senere den mistænkte og beslaglagde våbnet. Ved nærmere undersøgelse vurderede de, at pistolen sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet. Det lyder som et Deringer-lignende skydevåben — en lille, mundladet pistoltype, som var populær i 1800-tallet, men som i praksis blev forældet, da Samuel Colt og revolveren ændrede hele pistolspillet i 1860’erne. Deringer-typerne var ofte single-shot. Altså: ét skud. Så er der pause, genladning, krudt og ritualer, og imens står man som røver og håber, at ingen får et klart blik og et godt spark i shinbenet.

Det er også derfor, de fleste i dag kun ser den slags våben i samlinger, på museer eller i en onkels vitrineskab ved siden af en støvet konføderationshat. Med andre ord: ikke det bedste værktøj til et moderne røveri.

Politiet fandt ham hurtigt

Den mistænkte er identificeret som 24-årige Dyllon Redfern. Han blev sporet senere samme aften og sigtet for first-degree robbery. Pistolen blev taget i forvaring, og sagen er nu et af de der små reality checks, hvor man sidder og tænker: hvor langt skal man være ude, før man planlægger et røveri med et våben, der kræver mere forberedelse end en espresso-maskine fra 1890?

Der er selvfølgelig intet sjovt i trusler eller røverier. Men det her tilfælde lander i kategorien “så ulogisk, at det næsten bliver komisk.” En moderne butik, en moderne forbrydelse — og et våben, der burde have været hjemme i en glasmontre med et lille skilt, hvor der står “må ikke røres.”