Magasinet M!

Overlevelsesguide nr. 2: First date

Hvordan er det lige, at man bærer sig ad med det dating-halløj?

Overlevelsesguiden i denne omgang er lokaliseret i dating-området, hvor jeg på vegne af Connery.dk vil give små tips og vejledninger, til at få det bedste ud af den første date med den smukke pige du mødte byen.

Tip 1) Intiativ
Inviter hende med hjem til dig selv. På den måde virker du selvsikker, tager initiativ samt undgår en akavet diskussion om, hvad der skal ske og hvor I skal mødes. Pigen vil sætte pris på, at du har gjort dig umage med at overveje situationen og tage føringen uden tøven. Vis at du er mand nok til at tage det første skridt, uden at have planlagt det helt ned til mindste detalje.

ANNONCE

Tip 2) Forberedelse
Lyttede du til det første råd, er det vigtigt at have orden i din hybel. Ryd op, saml dit tøj op fra gulvet og tag en svingom med støvsugeren. Det skal ikke være skinnende rent, da du ellers fremstår som Monica fra Friends, men istedet præsentabelt og indbydende. Smid en cd på anlægget med lidt blandet nyt og gammelt til lidt baggrundsmusik. Undgå Barry White eller andre forførende sange, da du på den måde fremstår som en, der bare vil knalde. Tænd et par stearinlys og sørg desuden for at have overvejet, hvordan værten skal fremstå. Vær soigneret og velduftende, påklædt i nystrøget tøj og gele i håret, mens du gnasker et par mintpastiller inden pigen kommer.

ANNONCE

Tip 3) Skills
En middag på restaurant er efter min mening en smule old school, og det stereotype, opstillede date-scenarium bygger bare flere nerver på de i forvejen tyndslidte af slagsen. Lav derfor en middag til hende istedet - kan du ikke lave mad? Lær det! Det giver uanede plusser i bogen, min ven. Vis derfor dine evner i et køkken med en 3-retters menu, som du halvt har forberedt inden, mens resten kan ordnes mens I hyggesbakker til noget til vådt til ganen og musik i baggrunden. Du virker derfor fuld af overskud og da det foregår inden for hjemmets fire vægge kan det hele være mere afslappet og du er på den måde på hjemmebane.

ANNONCE

Bonustip) Forslag til scoremiddagen

Forret: Bagt torsk serveret kold med urter, citron, brød og creme fraiche dressing.
Hovedret: Hjemmelavet pasta med tomatsauce, stegte italienske kødboller og tomatsalat med oliven.
Dessert: Hjemmebagt hindbærtærte med letpisket flødeskum og friske frugter.

En sikker vinder. True story.

ANNONCE

Tip 4) Know your audience
I hvilken stemning eller tone samtalen såvel som aftenen skal foregå i afhænger 100 % af, hvilket pige du har inviteret. Vid derfor lidt om hendes interesser eller væremåde, hvorefter du er bedre udrustet til at forholde dig til hende. Tænk på det som en metafor: en stand-up komiker får nok heller ikke ligefrem en succesrig aften, hvis han starter ud med råbe stødende racistiske jokes til et publikum fuld af udlændinge. So know your audience! Sørg for, at du har læst på lektien, hvilket gør det langt nemmere at følge næste råd.

ANNONCE

Tip 5) Klap hesten, cowboy!
Tag det roligt. Både med hensyn til nerverne, men også med at køre for hårdt på allerede. Med mindre du har hevet en vild krabat i land, er det de færreste som går all in på første date (skulle det være tilfældet, well played, my friend). Nerverne kan spolere din charme eller evne til at føre en samtale, men der er ikke en større moodbreaker end hvis du fremstår som en sexfikseret liderkarl. Se aftenens stemning an alt efter hvem du er på date med, og hvordan det hele forløber - og mærk efter hvilken afslutning, der er passende til at afrunde en forhåbentlig vellykket aften.

ANNONCE

Tip 6) Vis interesse
Spørg ind til hende med interesse for hendes hobbyer, hendes arbejde, hendes kat, whatever, uden at virke mekanisk i dine spørgsmål. Udbyg dine svar ud fra hendes og åben op for historierne fra hendes liv, så du på den måde kommer tættere ind på livet af hende. På den måde kan du overbevise hende om, at du ikke er egoistisk og selvoptaget, men har en oprigtig interesse i at lære hende at kende.

ANNONCE

Tip 7) Hvil i dig selv
Ingen kan forudse, hvordan aftenen udvikler sig ligegyldigt hvor mange tips og tricks du har læst op på. I sidste ende afhænger det af dig selv, og du må lægge din usikkerhed på hylden, bare for en aften. Det værste der kan ske er, at det ikke bliver til flere dates, men så kan du i det mindste sige, at du havde gjort dit bedste. Det bedste råd er derfor at tage tingene, som de kommer, gøre dit allerbedste og i det det mindste sørge for at pigen får en dejlig aften.

ANNONCE
Overlevelsesguide nr. 2: First date
Del

Seneste nyt

ANNONCE