Magasinet M!

Paul Bettanys kryptiske interview-svar: Venter der sig en legendarisk cameo i WandaVision-finalen?

Finalen er lige om hjørnet på WandaVision!

WandaVision har været et gigantisk mindfuck fra starten af med sit vovede, langsommelige setup med diverse tidsaldre af sitcoms i et virvar af uforklarlige scenarier.

Uden at afsløre for meget, så har de seneste 3-4 afsnit heldigvis kastet lys over situationen og vi begynder at forstå, hvad der foregår i Westview. 

Finalen lander på fredag og der har været mange spekulationer omkring afsnittet - mest af alt i forbindelse med et interview, som Paul Bettany aka. Vision leverede til Esquire i februar.

Her fortalte han, at der ventede sig en vild karakter, som de har formået at holde hemmelig indtil nu. 

"Sandheden er, af alle de karakterer, vi har forsøgt at holde hemmelige, så er mange af dem blevet offentliggjort via lækkede opslag. Der er én karakter, som endnu ikke er blevet afsløret. Og det er meget spændende. Det er en skuespiller, jeg har ønsket at arbejde med hele mit liv. Vi har nogle fantastiske scener sammen og jeg tænker kemien mellem os er magisk og ekstraordinær."

Holy fuck - hvem er det?

Hvis du holdt ud til efter rulleteksterne på afsnit 8, så kan det i virkeligheden vise sig at være Bettany, der er flabet - og mener sig selv!

SPOILERS - det viser sig, at Tyler Hayward, den onde chef i forlængelse af S.W.O.R.D lykkedes med at bruge en anomali fra Wandas energifelt til at vække Visions virkelige krop, som er skilt ad, til live - og øjnene er nærmest sjæleløse og gråhvide.

Det kan betyde, at vi nu får introduceret White Vision!

Og at Bettany var en flabet stodder, som omtalte sig selv som en legendarisk skuespiller i tredje person. 

I tegneserierne er White Vision en genbygget udgave af Vision uden de følelsesmæssige aspekter og dermed måske den perfekte krigsmaskine?

Det vil tiden vise - fang finalen på Disney+ i morgen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce