Magasinet M!

Penis-piller hvordan?

Kan piller gøre din plov større? Denice Klarskov deler af sin erfaring



Penis-piller hvordan?
Kære Denice

Jeg får en masse spam mail om piller, som skulle øge størrelsen med op til 3 tommer - jeg har (forståeligt nok) lidt svært ved at tro på det. Hvad siger du? Kan piller virkelig gøre det? Jeg har ingen problemer med rejsning eller med for tidligt afgang, tværtimod :-) men størrelsen!! Jeg kunne godt tænke mig, at den var lidt større, men vil ikke gøre noget ved det, hvis der er en risiko eller bivirkninger ved at gøre noget ved det.

Internet-entusiasten

Hej Internetet-entusiast

At du får en masse spam mails om vidunderpiller kan sagtens passe, men at de virker således at dit udstyr forøges i størrelsen, det skal du nok ikke regne med...

Det eneste jeg endnu har hørt om virker - men næsten ubetydeligt - er en penis pump. Men de få ekstra cm/mm af størrelsen aftager så snart vakuummet gør det, så jeg vil sige, at det simpelthen ikke er besværet værd.

Jeg så for noget tid siden et ret underholdende penisprogram i fjernsynet - på DR tror jeg det var, hvor den danske pornotyr Don LP, afprøvede en masse pumper og forskelligt udstyr. Han sagde til mig bagefter, at det ikke rigtig virker men bare føles mærkeligt.

Så indtil videre er der er ikke meget, der taler for, at det virker heller... Men jeg ville, uanset medicinens art, aldrig købe piller fra nogen som sender spam mails, det er simpelthen for upålideligt.

Og helt ærligt fra bunden af min...øh mit... øh, forfra... ;-). Helt ærligt: Det er IKKE størrelsen men gørelsen :-) Så længe den virker, som den skal, så er det jo perfekt!
Det havde da været værre, hvis du havde haft en kæmpe penis, der hverken kunne stå op eller komme! Det kan din da! Det er da værd at glæde sig over... og udnytte ;-)

Stort knus
Denice
Clubdenice.dk

Har du spørgsmål til Denice om sex, så skriv ind til [email protected]

Har du spørgsmål til Denice, der ikke har noget med sexbrevkassen at gøre, kan du skrive til hende direkte via Clubdenice.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce