Magasinet M!

Perfekte dates I

Hvordan man ikke går i glemmebogen hos damerne...



Perfekte dates I
Vi ved jo alle sammen godt, at piger er følsomme væsener der stimuleres af hvad du gør for dem. I en mindre artikelserie om perfekte dates og tips til hvordan du er sikker på at komme i trusserne på pigerne, vil vi her på Connery.dk blandt andet komme ind på den perfekte date, den perfekte pickupline og ikke mindst den perfekte middag.

Vi starter ud med den første date, efter kysset og pilleriet på det lokale sodavandsdiskotek - du har allerede haft hende hjemme til videofilm, men synes alligevel en middag for to på det lokale pizzeria er lidt for intimt... HVAD GØR DU?

Zoologisk have
Ring tøsen op, fortæl hende, at I skal noget helt specielt, som du gerne har villet gøre i lang tid. Sig til hende, at hun skal tage gummisko på, møde dig med en pose frugt, højt humør og hendes kamera - fortæl hende ikke, hvor I skal hen.
ANNONCE
Perfekte dates I
På vejen til haven, lader du stille snakken drive over i Tivolis attraktioner. Hvordan du godt kunne tænke dig at prøve de vildeste rutsjebaner i USA og ikke mindst, hvad hun synes. Lad hende lulle sig selv ind i troen om, at det er et besøg i Tivoli der venter forude.

Du ankommer til Zoologisk have - nu opdager hun, hvad I skal. Begynd at snakke om pingviner og andre søde dyrearter, hvordan du godt kunne tænke dig at kramme en af de store bjørne og ride på en giraf. Hun vil stå med funklende øjne og synes du er verdensmand.

I selve haven
Inde i selve Zoo, er det vigtigt at du er den som leder. Det er dig der skal vise tingene, det er dig der er guiden. Tag billeder, mange. Billeder af hende, af de forskellige dyr. Få hende til at fortælle om sig selv, hvilke dyr hun godt kan lide. Brug tid på at læse tavlerne om de forskellige dyr. Nyd haven, blomsterne, samværet. Kig på elefanterne, snak med fuglene. Hold om hende imens I ser på bjørnene.

Er du rigtig skarp, har du også medbragt en picknickkurv med champange, lidt mad og et tæppe.

Tre ting du desuden skal huske

- To femmere til at komme op i det store kinesiske tårn. Også selvom hun har højdeskræk
- Et kamera med fuld film
- Køleelementer i picknickkurven

Connery.dk siger: Nyd hende - og gør dagen til et minde for jer begge to - vi garanterer ,at du ikke vil fortryde det!!
ANNONCE
Perfekte dates I
Lidt praktisk om Zoologisk Have København
København Zoo er Danmarks mest besøgte Zoo. Dyrebestanden og de seneste års nyanlæg placerer den blandt de bedste i Europa.
København Zoo er en af Europas ældste zoologiske haver.

Den blev grundlagt som en privat institution i 1859 af den danske ornitolog Niels Kjærbølling. Efter et besøg i Berlin Zoo i 1851 var Kjærbølling fast besluttet på, at København, på lige fod med andre europæiske hovedstæder, skulle have en zoologisk have. Kjærbølling skrev i begyndelsen af juni 1859 til Kong Frederik VII og anmodede om at måtte anlægge et lille menageri i Frederiksberg Have vest for Frederiksberg Slot.

Flere oplysninger
Zoo København
Roskildevej 32
2000 Frederiksberg

Tlf. 72 200 200 (Information: 72 200 280)
Fax. 72 200 219
Zoo har åben hver dag - hele året - også jule- og nytårsaftensdag.
Det koster 90 kroner at komme ind i haven.

Andre zoologiske haver her i Danmark, hvis du ikke lige er omkring København
http://www.zoo.dk
http://www.odensezoo.dk
http://www.givskudzoo.dk
http://www.aalborgzoo.dk
ANNONCE
Perfekte dates I
Piger og røde roser - do I need to say anything else?
Del

Seneste nyt