Pigerne på gaden: "Hvorfor er danske mænd så lækre?"
M! har været en tur på gaden, hvor vi har snakket med pigerne om de ting, som gør os danske mænd så pokkers uimodståelige. Det har vi gjort, fordi vi i denne uge sætter fokus på de søde danske piger, som elsker os for vores fejl og kæler for vores øjne med deres smukke ydre. Du kan følge hele kampagnen på vores Instagram, Snapchat og på mmm.dk og under #megetmeresmiger.
Hvad er det mest tiltrækkende ved danske mænd?
"Det mest tiltrækkende ved de danske mænd er nok deres blå øjne og deres gode tøjstil"
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Hvis jeg skulle vælge en anden nationalitet, ville det nok være en god blanding af dansk og afrikansk. En jamaicansk fyr måske?"
Hvad er det mest tiltrækkende ved danske mænd?
"Jeg kan godt lide markerede arme - nok fordi at min kæreste har det. Flot skæg er også lidt kendetegnende ved de danske mænd. Der er lidt hipster-Vesterbro over det, hvilket er ret frækt."
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Jeg er klart mest til danske mænd, men jeg har heller ikke prøvet så meget andet så.."
Hvad er det mest tiltrækkende ved danske mænd?
"Jeg er faktisk ikke umiddelbart til danske mænd. Jeg synes ikke, at de er noget helt vildt særligt i forhold til så mange andre mænd, hvis jeg skal være helt ærlig. Jeg kan godt lide danske mænd med mørkt hår og blå øjne, men det der typiske danske udseende, det er ikke rigtigt mig. En typisk dansk fyr har kommunefarvet hår og er lidt bleg i huden."
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Jeg går nok mere efter 'latino-fyren', men ikke den der kiksede type!"
Er du til danske mænd?
"Jeg er helt sikkert til danske mænd! De er 'nede på jorden' på den gode måde, og så er det nok også det genkendelige, der fanger mig - at det er noget, jeg er sikker i og kender til. Jeg synes, at de danske mænd har nogle rigtig fine træk."
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Skulle jeg vælge en anden nationalitet, så ville jeg vælge en fra Sverige. Sikkert fordi at de minder så meget om vores 'egne' fyre, og igen så er det genkendeligt."
Hvad synes du er det mest tiltrækkende ved danske mænd?
"Det mest tiltrækkende ved danske mænd er, at de er meget charmerende og søde, modsat andre nationaliteter. De har de skandinaviske træk, hvilket jeg synes er helt vildt lækkert!"
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Skulle jeg vælge en anden nationalitet, ville jeg vælge franskmænd - nok på baggrund af deres udseende."
Er du til danske mænd?
"Jeg er uden tvivl til danske mænd. Jeg har på nuværende tidspunkt en dansk kæreste, men selv da jeg var single, var det også kun de danske fyre, der fangede min opmærksomhed."
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Hvis jeg skulle vælge en anden nationalitet? Åh, den er svær! Jeg er bare mest til det skandinaviske. Måske fordi at det sydlandske, italienske og franske godt kan blive meget "love"-agtige eller sådan lidt påtrængende? Det har måske også noget at gøre med en anden kultur, og så er det bare ikke rigtigt mig det der 'bambino'. Derfor ville jeg nok vælge en nationalitet som Sverige eller Norge."
Hvad synes du er det mest tiltrækkende ved de danske mænd?
"De danske mænd er vældig åbne. Vi svenskere er nok lidt mere tilbageholdende end danskere, og her skiller mændene sig virkelig ud!"
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Jeg er nok mest til mit fædrelands mænd, men mænd fra Amerika er også super tiltrækkende, men egentlig også danske mænd! Danske mænd har bare en virkelig god stil, sådan lidt hipster-agtigt. Typisk er stilen og udseendet det første man lægger mærke til."
Er du til danske mænd?
"Ja, jeg er til danske mænd. Men de skiller sig egentligt ikke ud fra så mange andre nationaliteter. Dog finder jeg også lidt mørkere mænd ret tiltrækkende."
Hvordan ser din drømmefyr ud?
"Min drømmefyr er mørkhåret, har brune øjne og ser en smule udenlandsk ud, men han skal være dansker og dansktalende."
Hvis du skulle vælge en anden nationalitet, hvilken ville du så vælge?
"Skulle jeg vælge en anden nationalitet, ville det nok være en fra Amerika eller England."
I denne uge har vi kampagnen #megetmeresmiger, der sætter fokus på at hylde vores dejlige danske kvinder. Det er blandt andet dem, vi kan takke for, at M! eksisterer. Følg med og deltag på Instagram ved at poste et billede og benytte dig af hashtagget #megetmeresmiger. Du kan også tilføje os på Snapchat 'megetmerem', hvor der vil være takeovers af kendte danske og udenlandske kvinder.
Sidst på ugen vil de bedste billeder blive repostet på vores Instagram-profil samt mmm.dk.