Magasinet M!

Pistol med ægte meteorit: Når du skal nakke med stil

Kender du det, hvor man kigger på sin gøb og tænker: "Den mangler sgu et eller andet"?

Pistoler er stort set ikke lovlige for den menige mand i Danmark.

Men hvis du alligevel har en velspækket tegnebog og lyst til at erhverve dig et flot stykke skydeværktøj - kun til pynt naturligvis - så skal du læse mere her.

For cirka 4,5 mia. år siden landede Gideon meteoritten i Sahara ørkenen i Afrika.

Dette uvurderlige stykke science fiction er nu blevet smædet delvist om til to pistoler, skriver Fox News.

Våbenvirksomheden Cabot Guns fra USA har nemlig købt et stykke af meteoritten, og sat det på to af de legendariske A1911-pistoler, som er en af de mest brugte pistoler nogensinde. Den har blandt andet været fast sidevåben i den amerikanske hær i 1. og 2. Verdenskrig samt Vietnam- og Koreakrigen.

Den har fået navnet 'The Big Bang Pistol', hvilket selvfølgelig er en henvisning til hele universitets skabelse og en henvisning til meteoritten.

Du kan se et nyhedsindslag om gøben herunder. (Du skal bare lige æde dig gennem 20 sek reklame)

 

ANNONCE

 

 

Pistol med ægte meteorit: Når du skal nakke med stil

Pistolerne bliver officielt vist frem til offentligheden til maj, hvor de kommer på auktion, hvor virksomheden forventer at kunne hive op til 6,8 mio. kroner hjem på bøsserne.

Det er lidt af en slat, så du kommer nok ikke til at se et par wannabe-gangsters fra ghettoen rende rundt med dem, men det er absolut heller ikke billigt at konstruere et våben med dele af en oldgammel meteorit.

Der er blevet fundet lidt over 21 tons fra meteoritten, og Cabot Guns har købt knap 28 kilo til at lave deres pistoler, hvor det således er aftrækker, grebet, rammen og ladegrebet som består af meteoritten.

ANNONCE
Del

Seneste nyt