PlayStation 5 priskrigen er skudt i gang!
Black Week har trukket PS5 ned i laveste pris
Sonys konsol PlayStation 5 er ikke længere så flygtig en vare, som den var det første år efter lanceringen i slutningen af 2020, hvor den nye konsol var så godt som umulig at få fat på.
PS5 er efterhånden ved at kunne være med på efterspørgslen, men prisen har stadig været til den pebrede side. Dog blev der skubbet til det, tilbage i August da konsollen officielt røg på bud - og med introen til Black Week, er der blevet baberet yderligere af prisen.
Helt konkret, betyder tilbud og priskrig rundt omkring, at PlayStation 5 nu sælges godt 1200 kroner billigere end den bedste reelle pris til Black Friday sidste år (4.599 kroner), og godt 4-500 kroner billigere end priserne den seneste måned.
Man kan altid spekulere i om priserne når at gå endnu mere i løbet af Black Week, men de reelle priser rundt omkring ligger i omegnen af 3400 kroner - og det ser ud til at de forskellige butikker nu er ude og konkurrere i at kunne melde ind som den billigste forhandler, med små fragmenter af prisnedsættelser på 1-10 kroner.
Traditionen tro, er det pt onlineshoppen Proshop, der står med den bedste dagspris på PlayStation 5, med en aktuel pris på 3.389 kroner for en PS5 med diskdrev.
I øvrigt har vi bemærket, at Proshop pt. ikke er at finde på den ellers populære sammenligningsportal Pricerunner. Det samme gælder for andre webshops, så hver opmærksom på at søge godt og grundigt igennem, inden du falder for det bedste bud på platformen.
Det kunne tænkes at enkelte butikker finder på et begrænset køtilbud op mod fredagen, men generelt set, gætter vi på - når vi nok ikke meget længere ned.
Siden sidst PlayStation 5 blev sat betragteligt ned i pris, har vi fået bekræftet fra Sonys side, at der er en "slim"-version af PlayStation 5 på vej - til en forventet lancering omkring julehandlen. Denne version hedder ikke officielt "Slim", men overtager for den nuværende model - med en fysisk reduktion på mellem 18 og 24% af vægten, i forhold til den aktuelle.
I den kommende slimversion er det fysiske diskdrev ikke standard, men i stedet noget der er muligt at tilkøbe og installere som et stykke klik-på tilbehør.
Introduktionen af den nye model, tyder altså på, at prisnedsættelserne pt. primært handler om at få solgt ud af lagerbeholdningen af den nuværende model, inden de nye leveringer står for døren.
Hold i øvrigt øje med diverse bundle-versioner af PS5, hvor diverse spil medfølger - det ser ud til at de er næste punkt på priskrigs-agendaen.
PS. Vær opmærksom på, at der blandt andet på de sociale medier florerer et væld af falske webshops pt, med tilbud der virker for gode til at være sande - vi så det under Black Week sidste år, men problemet er stadig stigende.