Magasinet M!

PlayStation afslører efterfølgeren til Ghost of Tsushima: Ghost of Yotei kommer i 2025

En god undskyldning for at opgradere til PlayStation 5 Pro?

Sucker Punch Productions har netop offentliggjort deres næste store eventyr, Ghost of Yotei, som efterfølger det enormt populære Ghost of Tsushima. Spillet er planlagt til udgivelse i 2025 og introducerer en ny hovedperson, Atsu, der påny vil tage os med til det gode gamle feudale Japan - denne gang i en helt ny region.

Ifølge Sucker Punch bliver Ghost of Yotei en nyfortolkning af det, der gjorde Ghost of Tsushima så populært: den åbne verden, friheden til at udforske i eget tempo og ikke mindst den flotte grafiske præsentation. Spillet finder sted omkring Mount Y?tei, en tårnhøj vulkan i hjertet af Ezo - et område kendt som Hokkaido i dagens Japan. Historien udspiller sig i år 1603, mere end 300 år efter begivenhederne i Ghost of Tsushima, og det betyder, at vi får en helt ny tidsperiode og et område uden for samuraiernes kontrol. Det bliver ifølge Sucker Punch et landskab fyldt med græsmarker, snedækkede tundraer og uforudsete farer. Tjek flere stillbilleder i galleriet. 

ANNONCE
Ghost of Yotei - PlayStation afslører efterfølgeren til Ghost of Tsushima: Ghost of Yotei kommer i 2025 Ghost of Yotei

Selvom de ikke har afsløret alle detaljer om historien endnu, er det tydleigt at Ghost bliver båret videres som et franchise i form af den nye hovedperson Atsu, som skal bære den ikoniske Ghost-mask.

Ghost of Yotei bliver Sucker Punchs første spil, der er bygget fra bunden til PlayStation 5, og det giver dem mulighed for at tage deres visuelle stil til nye højder.

Traileren, der er udgivet sammen med annonceringen, viser vilde landskaber med flotte detaljer, herunder store udsigter, realistiske himmel-effekter som nordlys og mere dynamiske bevægelser i græs og beplatning. 

Mens traileren kun giver et lille indblik i den verden, der venter, har Sucker Punch lovet at dele meget mere i de kommende måneder, herunder detaljer om Atsus rejse og de karakterer og bæster, hun vil møde undervejs.

Det oprindelige Ghost of Tsushima, der blev udgivet i 2020, modtog masser af ros for både gameplay og historien om Jin Sakais kamp mod den mongolske invasion af Japan. 

Ghost of Yotei lanceres eksklusivt til PlayStation 5 allerede i 2025.

ANNONCE
Ghost of Yotei - Trailer
?si=Rm1eHCAk-yOKZbqk
Del

Seneste nyt