Magasinet M!

Pop-stjerne dør på scenen af slangebid: Sang videre og nægtede at modtage behandling

Det kostede en indonesisk pop-stjerne livet at danse rundt med en spillevende slange på scenen. Se den bizarre og uheldige situation lige her.

Pop-stjerne dør på scenen af slangebid: Sang videre og nægtede at modtage behandling

At danse rundt blandt giftige slanger er umiddelbart en rigtig dum idé. Det må især være konklusionen, efter den 29-årige indonesiske pop-stjerne Irma Bule forrige søndag døde midt på scenen, efter hun var blevet bidt af en af sine egne kongekobraer.

Bule kom ifølge øjenvidner ved et uheld til at træde på den giftige slange, som bed hende i benet. Og i stedet for at stoppe showet og få behandling med det samme, så hun kunne overleve, valgte hun på mystisk vis at fortsætte med at optræde for sine fans. Det skriver mediet Mashable.

Den indonesiske entertainer fortsatte med at synge i 45 minutter efter biddet. Derefter faldt hun om og fik krampeanfald og brækkede sig, før hun blev kørt på et nærliggende hospital. Men hun stod ikke til at redde.

Herover kan du se en videooptagelse fra dén koncert i Karawang i Indonesien, hvor det gik grueligt galt for pop-stjernen.   

Herunder kan du se en af hendes mere vellykkede optrædener med giftslanger:

ANNONCE

Det var ikke unormalt for Irma Bule at bruge slanger under sine koncertoptrædener. Ifølge Time Magazine brugte hun dem for at få flere koncertkroner i pengekassen, så hun kunne forsørge sin familie. Hun kunne tjene 130 kroner for en 'almindelig' optræden, mens prisen steg til 165 kroner for et sceneshow med giftige slanger.

Pop-stjernens egen mor udtaler dog, at det slet ikke burde være gået så galt, som det gjorde.

"Måske vidste hun slet ikke, at slangerne var giftige. Hun blev bare bedt om at optræde med dem, men denne her gang var deres munde ikke lukket med gaffatape, som de plejer at være," siger moderen til det indonesiske medie detik.com.

Mon ikke pop-stjernens kostbare leg med krybdyr skræmmer andre entertainere væk fra at begå  samme dumhed?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce