Magasinet M!

Portræt af Quentin Tarantino

Quentin Tarantino er en af vor tids mest ikoniske filmmagere. Her er historien om, hvordan nørdan, der droppede ud af skolen og startede sin karriere i pornobranchen, blev en af Hollywoods største kanoner.

Portræt af Quentin Tarantino
ANNONCE

Los Angeles, Californien 

En af den slags steder, hvor alle - fra taxachauffører og tjenere til kassedamer og gadegøgler - drømmer om at få foden indenfor i filmbranchen. Det er der uendeligt få, der har held med, og derfor dyrker man de historier, hvor det faktisk lykkedes. En af de historier er Quentin Tarantinos. Historien om den skoletrætte nørd, der med en blanding af gå-på-mod, tilfældigheder og talent blev en af Hollywoods store kanoner. Quentin Tarantino er ikke blandt de mest økonomisk succesfulde instruktører - pt. ligger han nr. 77 på listen over alle tiders bedst indtjenende filmmagere, men han er til gengæld en af de mest feterede og kultdyrkede.

Quentin Tarantino blev født i 1963 i Knoxville, Tennessee som søn af musikeren Tony Tarantino og sygeplejersken Connie McHugh. Tony var dog allerede smuttet, inden Quentin blev født, og de to har aldrig haft noget med hinanden at gøre.

Den unge Quentin voksede op i Californien, hvor han efter alt at dømme var et ganske normalt barn - dog med en voldsom interesse for film, tegneserier og andet popkultur. Til gengæld var hans interesse for skolen yderst beskeden, og som 15-årig droppede Tarantino ud af high school. Han begyndte i stedet at studere skuespil på James Best Acting School, men droppede også ud herfra efter et par år. Den unge filmnørd havde forskellige småjobs, primært i pornobranchen. Dels som billetklipper i pornobiografen Pussycat Theatre og dels som chauffør for ejeren af et pornoblad, der kørte rundt om natten og tømte blad-automater for småpenge.

Som 20-årig reddede Tarantino sig dog et job, der skulle komme til at ændre hans fremtid.

ANNONCE
Portræt af Quentin Tarantino
ANNONCE

Drømmejob

I 1983 trådte han ind i videoforretningen Video Archives i Manhattan Beach for at leje en film. Han faldt i snak med ejeren Lance Lawson om instruktøren Brian De Palma. Fire timer senere diskuterede de to stadig. Næste dag vendte Tarantino tilbage - nu forberedt på at endevende Sergio Leones samlede værker. Lignende scenarier stod på i to uger, inden Lance Lawson blev enig med sig selv om, at det måske var nemmest, hvis Tarantino arbejdede i Video Archives, når han nu alligevel hang der. Den entusiastiske film-aficionado blev hurtig populær blandt stamkunderne på grund af hans encyklopædiske viden om film og ivrige diskussioner om alt mellem himmel og jord. En af butikkens faste kunder Gene Moore erindrer ikke uden stolthed i et interview i Entertainment Weekly, at han og Tarantino en sen nattetime havde en lang debat om drikkepenge - som Moore kunne genkende store dele af, atTarantinosdebutfilm Resevoir Dogs havde premiere i 1992.

ANNONCE
Portræt af Quentin Tarantino
ANNONCE

True Romance

Tarantino fik en beskeden løn på fire dollar i timen, men kunne til gengæld leje alle de film, han ville, gratis. Og der var ikke mere travlt i butikken, end at han kunne begynde at pusle med at skrive sine egne filmmanuskripter. Sammen med sin Video Archives-kollega Roger Avary skrev han blandt andet et manuskript til en film ved navn The Open Road. Manuskriptet blev aldrig filmatiseret, men dele af det blev senere til manuskriptet til True Romance - en film om en ung nørdet ekspedient i en tegneserieforretning, der på sin fødselsdag tager i biografen for at se tre Sonny Chiba-film i stræk og der møder sin drømmekvinde. Man skal ikke have en doktorgrad i noget som helst for at se, at hele historien er lige dele selvbiografi og ønsketænkning fra Tarantinos side.

Mens han arbejdede i videoforretningen forsøgte Quentin Tarantino sig også som skuespiller i det små. Det blev dog aldrig til det helt store og højdepunktet (eller lavpunktet alt efter temperament) var en statistrolle som Elvis-lookalike i et afsnit af komedieserien Panter Tanter...

ANNONCE
Portræt af Quentin Tarantino
ANNONCE

Første film

Alligevel sagde Tarantino sit job i Video Archives op i starten af 90'erne for at satse på film. Hans instruktør-CV talte på det tidspunkt to kortfilm, der aldrig var blevet færdige. Rygterne siger, at halvdelen af filmen My Best Friend's Birthday gik til grunde i en brand, men sandheden er, at dampen gik af det lille filmhold, og filmen blev aldrig skudt færdig. Men i 1991 var Tarantino klar igen. På tre uger havde han klapret et manuskript ved navn 'Resevoir Dogs' sammen og havde fået skrabet 30.000 dollar sammen i partnerskab med sin ven, produceren Lawrence Bender, der havde næsten lige så lidt erfaring som Tarantino. De to havde lånt et 16 mm-kamera og skulle til at optage filmen med en flok af deres venner i hovedrollerne, da en tilfældighed, der kun kan ske i Hollywood, ændrede planerne. Lawrence Benders kones dramalærer kendte Harvey Keitel perifert og ad den omvej havdestjernenfået fat i manuskriptet. Han ringede Tarantino op og meddelte, at han ikke alene gerne ville spille med i filmen, men også gerne skyde nogle penge i den og producere den. Med Keitels hjælp steg budgettet pludselig til 1,5 millioner dollar, hvilket var mange penge, men dog ikke mere, end at de fleste skuespillere optræder i deres eget tøj, eftersom der ikke var råd til kostumer.

ANNONCE
Portræt af Quentin Tarantino
ANNONCE

Vold

Resevoir Dogs fik premiere i januar 1992 på Sundance Festival, og resten er - som man siger - historie. Filmen gjorde Quentin Tarantino kendt og anerkendt i filmkredse og gjorde ham i stand til at lave Pulp Fiction i 1994. Med et produktionsbudget på 8 millioner dollar indspillede den 214 millioner dollar på verdensplan, genoplivede John Travoltas karriere, inspirerede bunkevis af andre instruktører og skød Tarantino helt op i Hollywoods tungeste vægtklasse.

Det har dog langt fra gjort ham folkelig. Hans film er altid seværdige, men også altid kontroversielle. Inglourious Basterds blev kritiseret af jødiske journalister for at være umoralsk, Django Unchained blev kaldt racistisk og stort set alle Tarantinos film er blevet beskyldt for at være for voldelige. I en grad, så instruktøren nærmest har gjort det til en vane at skride fra interviews, hvis spørgsmålene nærmede sig det emne. Inden da nåede han dog at skyde kritikken ned ved et par lejligheder:

"Kill Bill er en voldelig film, absolut. Men det er en Tarantino-film. Du går heller ikke til en Metallica-koncert og beder dem om at skrue ned," forklarede han i et interview i forbindelse med premieren på Kill Bill Vol. 1 og uddybede i et senere interview:

"Hvad nu hvis et ungt menneske går ind og ser Kill Bill og så begynder at sprætte andre unge op? Ved du hvad, jeg tager chancen. Voldelige film gør ikke unge til voldelige mennesker. De gør dem muligvis til voldelige filmskabere, men det er en helt anden sag."

I år venter vi spændt på Tarantions nyeste skud på stammen, som bliver en western ved navnet "The Hateful Eight". I blandt hovedrollerne kan opleves den populære Channing Tatum og en af Tarantinos barske favoritter, Samuel L. Jackson. 

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt