Foodporn
Protein peanutbutter power bites
I samarbejde med Proteinopskrifter.dk gør vi dit liv meget nemmere, sundere og måske vigtigst af alt meget billigere at leve med denne hjemmelave proteinbar, der sparker voldsom røv.
(Præsenteres i samarbejde med proteinopskrifter.dk.)
Du ved ligeså godt som os, at langt de fleste proteinbarer er spækket med sukker. Derudover er de hamrende dyre. Såååå, hvorfor ikke kigge lidt i skabet og lave din helt egen proteinbarer? Proteinopskrifter.dk har en intet mindre end fantastisk opskrift på de sunde sataner. De små barer er fyldt med god energi og protein – perfekt som en power snack på farten eller efter træning. Og så er de super simple at lave og uden alt for mange ingredienser. Det eneste du skal bruge er:
25 g banan
50 g havregryn
25 g crunchy peanutbutter
20 g proteinpulver med vanille
5 g frysetørrede hindbær – fordi du altid skal gå all in, når du står i køkkenet. Og så smager det jo pissegodt.
20 g Bodylab zero (kan erstattes af agave sirup, i så fald undlades banan))
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
Mos banan i en skål og tilsæt de tørre ingredienser
Tilsæt herefter peanutbutter og ælt det hele godt sammen. Det skal æltes lidt for at det hænger sammen.
Del dejen i 4 lige store dele og form proteinbarer.
Enjoy!
Energifordelingen pr bar:
Protein: 8g
Kulhydrat: 11,5g
Fedt: 4g
Kcal: 112
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: