Magasinet M!

Psykopat-far indsætter creepy annonce: Svigersøn søges til min guddommelige jomfrudatter

Har dine forældre nogensinde spurgt dig, hvorfor du stadig er single? Du har intet at være sur over, for det er intet i forhold denne episode fra guds eget land.

Stephen Stewart er en amerikansk familiefar med en 26-årig ugift datter. Det er naturligvis alarmerende i den del af verden, for hvordan kan det dog ske, at hun har rundet et kvart århundrede og stadig ikke har fundet en mand? Da hans datter ikke virker som om, at hun selv har tænkt sig at gøre noget ved problemet, beslutter Stephen sig for at tage sagen i egen hånd. 

I jobsektionen af avisen "Christianity Today" indrykker han en annonce, hvor han søger bejlere til sin datter. Han beskriver hende med ord som "guddommelig", "lækker", "veluddannet" og lignende, og pointerer selvfølgelig til sidst, at hun stadig er jomfru. Det er ikke mange krav, han stiller til eventuelle bejlere, for af dem kræver han kun, at de er: "Uværdig, men bliver det mindre dag for dag."

ANNONCE
Psykopat-far indsætter creepy annonce: Svigersøn søges til min guddommelige jomfrudatter

Hans datter, Rachel, vidste ikke, at han indrykkede annoncen, men han havde gjort hende opmærksom på, at han ville bruge penge på at finde den rigtige svigersøn. Utroligt nok, så grinte hun bare af ham, og ifølge hendes blog, så synes hun, at hans tiltag var sjovt. Hun joker med, at hvis ikke det virker, er hun nervøs for, at han i desperation placerer hendes ansigt på en reklametavle med navn og nummer. 

Siden historien gik viralt, er avisen "Christianity Today" flere gange blevet tvunget til offentligt at undskylde for at bringe annoncen. Det virker derfor som om, at amerikanerne er sure på avisen, men ikke på far Stewart, og forholdet til hans datter virker heller ikke til at have taget skade. Du kan læse hendes blogindlæg om episoden her.

ANNONCE

På redaktionen ved vi ikke, hvad der er mest grænseoverskridende. At en mand forsøger at gifte sin datter bort i en avisannonce? At han ved, at hun i en alder af 26 år er jomfru? Eller at datteren synes det er sjovt? Vi kan sagtens se, at det kan være lidt sjovt at indrykke en annonce for at finde en date til sin voksne søn eller datter, men "jomfru"-datter?

Prøv at tage et øjeblik, luk dine øjne, og tænk på, hvad der var sket, hvis historien var foregået her hjemme. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce