Magasinet M!

Razer Chroma + Philips Hue giver seriøse lysindtryk til gamingoplevelsen

Tilbage i januar annoncerede Philips og Razer i samspil, at de indgik i et teknisk samarbejde, som ville tillade gamere at integrere Philips Hue-smartbelysningen med Razers omspændende Chroma RGB-system. 

Løsningen har nu været tilgængelig i et godt halvt års tid, og jeg har endelig haft tid til at lege med systemerne i samspil.

ANNONCE

Som PC-gamer vil du være bekendt med Razer Chroma. Men er du uindviet, kommer her en hurtig forklaring:

Det er ikke længere ualmindeligt, at gamer-udstyr som mus, keyboard og headphones, har indbygget LED-belysning. Det er gejl nok. Men Razer var et af de brands der gik i front med det, og i dag står de med markedets nok mest udbyggede system til gamer-lysgejl: Razer Chroma. 

Chroma er et softwareprogram, der på overfladen binder de forskellige Razer-produkter sammen, så den gejlede belysning bliver synkroniseret. Men dykker man bare et enkelt lag ned, bliver det meget mere omstændigt. Razers lysshow er fuldt ud programmerbart, og det betyder at man kan sætte belysningen op i uendelige variationer - og endda selv vælge at kode lysprofiler der reagerer med den software, eller det spil du kører. 

Flere spil har også færdigbyggede profiler, og for eksempel Blizzards Overwatch er en smuk case i, hvordan Razer Chroma kan forbedre spiloplevelsen. Det betyder blandt andet at forskellige abilities bliver oplyst når de er på timer, og det gør spiloplevelsen endnu mere intuitiv og opslugende. 

Med Chroma+Hue, har Philips giver Razer adgang til at inkludere Hue-systemet, i de hardwareprofiler, som systemet kan håndtere. 

Hvis du i forvejen ligger inde med produkter fra begge systemer, er det praktisk talt plug and play. 

ANNONCE

Easy Peasy. 

Opsætningen er let. Fra Hue appen vælger man hvilke lys der skal indgå i ens 'Entertainment Area', og herfra giver det mulighed for at manipulere med lyset i Razers Synapse-program (Gratis download).

To ting, du skal have in mente:

Du skal have 2. generation af Hue Bridge (den firkantede), da 1. generation ikke har power nok, til at følge med Chromas opdateringshastighed. 

Systemet fungerer selvsagt bedst med Hues multicolor-pærer. Men det behøvede jeg nok ikke at fremhæve. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt