Red Dead Redemption 2 bliver så detaljeret, at hestens testikler skifter størrelse alt efter vejret
Så går man virkelig op i detaljer!
Mens vi venter i spænding på næste kapitel i Red Dead, så kan Rockstar bekræfte, at der for alvor er kælet for detaljegraden.
Faktisk i så høj en grad, at grafikken vil sidde så meget i skabet, at man kan se hestens testikler skrumpe eller vokse - alt efter hvorvidt du befinder dig i kolde eller varme områder på mappet.
Hesten får generelt en realisme-upgrade, hvor den også kommer til at skide, mens du rider på den.
Generelt bliver detaljegraden efter sigende helt fantastisk - alt fra sneflager, som smelter ved berøring til mudrede områder, som går i flager, når det tørrer ud.
Fucking episk!
Forholdet til hesten bliver også vigtigere end nogensinde - man kan træne den og dens ridegenskaber responderer på, hvordan du behandler den.
Man skal også vedligeholde sine våben - som i virkeligheden kan de gå i baglås, hvis de ikke bliver renset.
Historiemæssigt er det meget sparsomt med detaljer - men den officielle beskrivelse lyder på:
"Efter et røveri går galt i den vestlige by Blackwater, er Arthur Morgan og The Vand der Linde-banden nødsaget til at flygte. Med føderale agenter og landets bedste dusørjægere i røven af dem, må banden røve, stjæle og kæmpe deres vej i gennem hjertet af Amerika for at overleve."
Spillet rammer markedet d. 26. oktober!