Verden
Regeringen med nyt forsøg: Vil betale afviste asylansøgere 350.000 kroner for at forlade landet
I et desperat forsøg på at få afviste asylansøgere ud af landet, har regeringen valgt at nyt testforsøg, hvor de tilbyder familierne op til 350.000 kroner for at rejse hjem.
Hvis du troede, at en afvist asylansøgning betød en direkte billet til lufthavnen med politieskorte, så tro om igen.
I Storbritannien har man nu lanceret et forsøgsprogram, hvor familier uden lovligt ophold kan score en “bonus” på op til £40.000 (ca. 350.000 danske kroner) for at smutte frivilligt. Det skriver flere engelske medier.
Billigere at betale end at deportere
Hvorfor i alverden vil man belønne folk for at forlade landet efter et afslag? Svaret er – som altid – penge.
Den britiske stat bruger i øjeblikket astronomiske beløb på at huse migranter på hoteller, mens deres sager trækker i langdrag.
Læg dertil de massive omkostninger til advokater, retssager og de ekstremt dyre tvangsudsendelser.
Logikken bag det nye tiltag er simpel, omend provokerende. Det er billigere at give dem en mindre formue i hånden og sige “farvel og tak”, end det er at køre det tunge bureaukratiske maskineri i stilling.
En “iværksætter-pakke” til hjemlandet
Tanken er, at de 350.000 kroner skal fungere som en starthjælp i hjemlandet. Pengene skal hjælpe familierne med at købe en bolig, starte en forretning eller sikre ungerne en skolegang. Men selvom regeringen kalder det en “økonomisk besparelse for skatteborgerne”, har det fået debatten til at eksplodere.
Det er en “belønning” for lovbrud
Kritikken hagler ned over de ansvarlige politikere. Modstanderne mener, at man sender et helt forkert signal til resten af verden.
Hvis du rejser illegalt til England og får nej, så ender du alligevel med at få en kæmpe pose penge med hjem.
De frygter, at det vil virke som en magnet for endnu flere migranter, der ser ordningen som en “win-win”- situation.
Læs også: