Retroønsker

Den legendariske spiludvikler Interplay stod op gennem halvfemserne bag et sandt hav af fantastiske spil, men ét af dem har altid været håbløst overset og undervurderet: Redneck Rampage fra 1997. De to debile bondeknoldsbrødre Leonard og Bubba slog på egen hånd en hel rumvæsen-invasion tilbage med høtyve, haglgeværer og hårde fornærmelser. Energi skulle genvindes ved at spise flæskesvær, som fik én til at fjærte så højlydt, at man ikke kunne snige sig rundt, eller drikke brændevin, hvilket gjorde det kropumuligt at bevæge sig ligeud og ramme fjenderne, fordi man var alt for stiv.

Et spil med one-lineren "Damn, that's one SE-VERE case of ASS-teroids!", når man gav et rumvæsen et skud hagl i røven, skriger ganske enkelt på en genoplivning - men indtil videre er der vist desværre ikke noget i støbeskeen.

Peter Molyneux' gamle firma Bullfrog Productions leverede et lille hav af udødelige klassikere, som stort set alle tåler at se dagens lys i nye udgaver. Men ét spil skiller sig alligevel ud fra mængden: Dungeon Keeper, hvori det handlede om at bygge og administrere sin helt egen dungeon, komplet med monstre, skatte, fælder og alt, hvad der hører sig til. Alt blev styret med en hånd, der kunne "motivere" éns slaver til at arbejde hårdere, når der skulle udgraves nye grene af tunnelkomplekset, og man kunne også get down and personal med fangerne i torturkammeret, når det onde ego lige skulle have sig en opstrammer. Blev man træt af det, kunne man bare vælge at besætte et af sine væsener og rende rundt i sin dungeon og nyde hele værket i førstepersonsperspektiv - og slås med alle de pestilens-helte, der konstant komrendende for at tæveéns monstre og bøffe alle skattene.

Der udkom i sin tid et Dungeon Keeper 2 (som var endnu bedre end det første), og der var i lang tid rygter om et tredje spil, men det døde sammen med Bullfrog. Electronic Arts har i dag licensen til Dungeon Keeper-navnet, og vi tør bide spids på, at det bare er et spørgsmål om tid, før de genopliver det, ligesom de gjorde med Syndicate.

Et af de måske sjoveste og skøreste spil nogensinde udgivet [indsæt "håbløst undervurderet", "katastrofalt overset" efter behov her]. Planet Moon Studios' dybt sære action/strategi-spil lod spillerne styre skiftevis en muggen kæmpe ved navn Kabuto med vilde wrestler-moves, et sært rumvæsen ved navn Baz med jetpack og topavancerede megavåben samt en topløs troldkvinde fra havet kaldet Delphi (vores favorit). Ud over, at man kunne spille de tre "fraktioner" i vildt underlige multiplayerkampe, havde spillet også en brølende vanvittig historie fyldt med afsindige figurer (Yan, the Samurai Smartie er en sand legende), pruttehumor og total respektløshed i overmål.

Ikke overraskende var Giants: Citizen Kabuto så opfindsomt og voldsomt anderledes, at salget gik ad helvede til - og vi kan nok desværre ikke se frem til en nyfortolkning lige foreløbig.

Når man siger "LucasArts", tænker de fleste sikkert på de skægge Monkey Island-adventurespil, som der allerede er blevet lavet nye og ganske vellykkede versioner af. Men firmaets egentlige perle var det (igen, håbløst oversete) Grim Fandango - Tim Schafers film noir-eventyr med inspiration fra aztekisk/mexicansk mytologi og det skøre skelet Manny Calavera i hovedrollen. Spillet var genialt - bestemt ikke mindst på grund af Mannys fænomenalt sjove sidekick, det kæmpestore monster Glottis.

Tim Schafer har jo i dag sit eget firma, Double Fine Productions, der laver netop adventurespil, så ... man skal som bekendt aldrig sige aldrig!

Det kan godt være, at alle I unge computerspillere tror, at de nyere GTA-spil er megahårde og kontroversiele og alt dét der, men Kingpin grovdyrkede kriminalitet til den yderste grænse. Ud over at være grotesk voldeligt (i hvert fald dengang i 1999), indeholdt spillet også masser af dialogstumper fra Tarantinos kultfilm Pulp Fiction, som ikke just er kendt for pænt og høfligt sprogbrug - og med et soundtrack bestående af bl.a. Cypres Hill-musiknumre (musikgruppen lagde også stemmer til nogle af spillets figurer) var den hårdkogte gangsterstemning komplet.

Interplay var faktisk i gang med at udvikle en fortsættelse for en 7-8 år siden, men den blev desværre aldrig til noget. Måske skulle Rockstar samle bolden op en dag?

Larry Laffer var i sine velmagtsdage i slutningen af firserne og starten af halvfemserne den gut, vi alle så op til og gerne ville være: Jovist, han havde lidt høje tindinger og var godt oppe i 40'erne, var nørdet på dén der lidt forkerte måde, gik i et grimt jakkesæt og udtrykte sig konstant med sjofle tvetydigheder i sin konstante jagt på at score tøser. Faktisk lidt ligesom M!-redaktionen i dag, så målet er sådan set nået.

Den softcore-pornografiske Leisure Suit Larry-series oprindelige idémand, Al Lowe, er for tiden i færd med at udvikle en genoplivning af den lumre scorekarls eventyr, som skulle blive færdig hen mod slutningen af 2012 - der er alle tænkelige muligheder for, at det kan gå hen og blive kanonskægt!

Hvis du er garvet computerspiller, kan du måske huske firmaet Shiny - David Perrys boblende idétank, der omkring årtusindskiftet gav os inspirerede spil som MDK og Messiah og ikke mindst det visionære og hysterisk morsomme strategispil Sacrifice. Selvom spillet rent genremæssigt befandt sig tættest på strategi, skulle man hverken bygge baser eller indsamle ressourcer i gængs forstand; spillerne spillede troldmænd, der skulle samle sjæle for at bruge deres magi til både angreb og hidkaldelse af håndlangere, der kunne sendes mod fjenden. Spillet var genialt og langt forud for sin tid - og så havde det den vel nok fedeste Spell nogensinde: Bovine Intervention, der sendte en ko bragende ned i hovedet på modstanderens enheder og splattede dem fuldstændigt ud. Der må og skal bare komme en ny version af det en dag.