Når det kommer til at bringe stil, selvtillid og kant til undertøjsuniverset, er Rihanna altid et skridt foran. I år indtager superstjernen rollen som den ultimative cupid med sin Savage X Fenty Valentine’s Day-kollektion, der er fyldt med kærlighed, farver og Savage-attitude.
Læs også: Burgermedarbejder giver uventet svar, da OnlyFans-Bonnie Blue spørger, om han vil med hjem i seng
Den nye kollektion, der allerede kan købes nu, omfatter intimt lingeri, afslappet nattøj og lækkert loungewear – alt designet til at hylde kærlighed i alle dens former.
“LOVE YOUR WAY” – fejring af kærlighedens mange ansigter
“Valentine’s Day er en tid til at fejre kærlighed i alle dens former,” fortæller Rihanna om kampagnen, der bærer det passende navn LOVE YOUR WAY. Hun tilføjer:
“Vi handler om at omfavne kærligheden på alle måder og skabe produkter, der får folk til at føle sig selvsikre, mens de gør det.”
Kampagnen er præget af en bred mangfoldighed og hylder både romantisk kærlighed, selvkærlighed og venskabelige bånd. Rihanna står i spidsen for kampagnen sammen med populære ansigter som Love Island USA-stjernerne Serena Page og Kordell Beckham, TikTok-sensationerne Hayley og Jules LeBlanc, samt modeller som Jade Gordon og Noni Cyngor.
Til alle – uanset kærlighedsstatus
Med sit karakteristiske Savage X Fenty-touch skaber kollektionen plads til alle, uanset om man fejrer Valentine’s Day med en kæreste, en flirt, venner eller helt alene. Kollektionens temaer spænder fra passioneret romantik med Serena & Kordell og RJ King & DeVonn Francis til søsterlig kærlighed og hyggelige stunder med vennegrupper.
Nå, men….. nok snak!
Se billederne: