Magasinet M!

Roland Møller: Mit drive har altid været folk, som ikke troede, jeg var noget værd

Stort interview med Hollywoods nye skandinaviske badguy.

Tidligere på måneden drog jeg et smut til København for at snakke med Roland Møller, der for nyligt var kommet hjem til Danmark. Han er på torsdag d. 12. juli aktuel med sommerens helt store blockbuster, Skyscraper, hvor han spiller over for ingen mindre end Dwayne ‘The Rock’ Johnson.

Roland Møllers karriere har skudt i vejret på ingen tid. Efter en turbulent ungdom med kriminalitet og voldsdomme blev hans nedskrevne erindringer om den dystre fortid opsnappet af de danske instruktører Tobias Lindholm og Michael Noer, som hev ham ind som konsulent på fængselsfilmen, R.

Her blev hans realistiske sans for livet bag tremmer næringskilden til den absolut mest realistiske fængselsfilm til dato - en film, som på ingen måde skulle have involveret Roland Møller mere end blot lidt indsigt bag kameraet.

Da de andre tunge drenge på settet ikke levede op til miljøet, trådte Roland ind for at vise dem, hvor skabet skulle stå - alt imens kameraet rullede og scenerne i sidste ende blev en bærende del af den endelige film.

Filmen blev en landsdækkende succes og Roland Møllers første skridt ind i rampelyset så dagens lys.

Vi mødtes på en terrasse på Frederiksberg, hvor en høflig herre takket pænt nej til alt andet end gulerødder til snack-buffeten serveret af folkene på filmkontoret, og tilbød mig at smage hans egen ris og kylling. Han er nemlig på diæt til sin næste film.

Jeg havde taget det tidlige fly - for at kunne nå at se både Skyscraper og desuden også remaken af Papillon, som han også medvirker i, inden interviewet - så jeg var klar på at kaste mig over hans tilbud, men gik i stedet i krig med blåbærrene i snackskålen.

Solen skinnede og de gode historier væltede frem.

Vi har desuden sendt en af vores fotografer, Christian Gruner, en tur i Mikenta tidligere på året, hvor Roland trænede op til at være den nye 'Hans Gruber' i Skyscraper - se billederne løbende og i galleriet!

Hvad render du rundt og laver for tiden?

Jeg har faktisk lige sagt nej til det største tilbud i min karriere med en af mine største helte, fra da jeg var et lille barn - Jackie Chan. Han havde set mit arbejde og tilbød med den tredjestørste rolle i hans nye film, som er den største kinesisk producerede film nogensinde.

 

Hvad fik dig til at sige nej?

Det gjorde min stolthed og mine æresbegreber. Jeg havde allerede lovet Fenar Ahmad (instruktøren af bl.a. Underverden, red.) at lave Valhal. Og så følte jeg mig også lidt forpligtet over for nordisk mytologi som dansker. Jeg gik og overvejede det længe, da det var et yderst lukrativt tilbud og havde faktisk sagt fra til Fenar - men jeg kunne ikke forlade ham i sidste time, så jeg måtte takke nej til Jackie Chan.

Det ville ellers have åbnet op for Kina-markedet, da der kun bliver lanceret fem udenlandske film i Kina per år - og den ene af dem er Skyscraper. Jeg skal med over og lave promovering på filmen, og hvis jeg nu kunne fortælle en kinesisk journalist, at jeg skulle spille over for Jackie Chan - så havde folket gået amok!

 

Jeg må vente lidt med at blive millionær i denne omgang og håbe på, at der kommer flere lignende tilbud i fremtiden. Så lige nu går jeg og pusler med at spille Thor i Valhal.

ANNONCE
Foto: Christian Grüner - Roland Møller: Mit drive har altid været folk, som ikke troede, jeg var noget værd Foto: Christian Grüner
ANNONCE

"Mit drive har altid været, at der var nogen, der ikke troede på, at jeg kunne noget. Det skal man ikke sige til mig."

 

Hvordan scorede du rollen i Skyscraper over Dwayne Johnson?

Jeg er efterhånden bekendt med de tandhjul, der driver branchen og ved, hvem man bør snakke med. Der er en masse netværksmøder, hvor man lærer folk at kende - min agent hørte om rollen, så lavede jeg et cast til filmen. Her fik jeg så at vide, at jeg var en af de sidste tre til rollen, hvorefter jeg fik opsnappet instruktørens Skype - der tog vi et møde, og så kom rollen i hus.

Det er sådan, jeg har opsnuset alle mine Hollywood-roller for tiden - det handler om finde en måde at snakke med alle de rigtige mennesker på.

Din karriere har også taget et gevaldigt skridt op af succes-stigen?

Ja, det er gået ret stærkt! Og havde jeg sagt ja til Jackie Chan-filmen, så havde jeg lige fået tre trin mere op af stigen - et trin, jeg nu nok først kan nå op til om 2-3 år.

Hvad kan vi forvente af Skyscraper?

Vi har fra starten af gjort det klart, at Skyscraper en lidt en kombinationsremake af bl.a. Die Hard (1988) og  The Towering Inferno (1974) - vi befinder os i en tid fyldt med superhelte lige nu, så Dwayne Johnson og instruktøren Rawson Marshall Thurber blev enige om, at vi trængte til at få en hyldestfilm til de klassiske actionfilm, som prægede deres og min egen ungdom i 80-90’erne. De bliver ikke rigtig lavet mere, så jeg synes det lød rigtig interessant.

ANNONCE
Foto: Christian Grüner - Roland Møller: Mit drive har altid været folk, som ikke troede, jeg var noget værd Foto: Christian Grüner
ANNONCE

"Jeg fik det lidt mærkeligt, da jeg opdagede, at alle vores ‘for sjov’-scener til fængselsfilmen 'R' blev en del af den endelige film. Det meste af mit liv har jeg brugt på at undgå politiet og kameraet."

Kan du give en hurtig gennemgang af, hvordan du kom ind i branchen?

Det var et tilfælde. Tobias og Michael (Tobias Lindholm og Michael Noer, instruktører af ‘R’, red.) havde hørt, at jeg havde skrevet om mine oplevelser i fængslet. Han spurgte, om han måtte læse det, og så blev jeg hentet ind som konsulent til et af hans manuskript-projekter. Så lavede vi manuskriptet, og så hjalp jeg dem med at finde de rigtige roller til filmen.

Her sagde de så pludselig: “Roland, det er dig der skal spille den her rolle.”, hvorefter jeg sagde, at det skulle jeg fandme ikke. Så hyrede de mig i stedet til at være instruktørkonsulent, så jeg var med på settet fra dag 1.

Vi fandt hurtigt ud af, at der bare var nogle scener, som ikke fungerede med de valgte skuespillere, og så gik jeg bare ind på settet og lavede dem for sjovt. Så endte de jo rent faktisk med allesammen at være med i filmen.

Jeg fik det lidt mærkeligt, da jeg opdagede, at alle vores ‘for sjov’-scener til fængselsfilmen R blev en del af den endelige film. Det meste af mit liv har jeg brugt på at undgå politiet og kameraet - så jeg blev ret intimideret.

Jeg sagde til Tobias og Michael, at han skulle klippe mig ud, ellers skulle filmen ikke lanceres. Det lykkedes dem at få mig overtalt, og det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget i mit liv.

Jeg endte med at blive nomineret til en Bodil. Så fik jeg blod på tanden. Så fik jeg tilbudt Kapringen, hvor jeg ikke spiller skurk og blev igen nomineret til en Bodil. Så fik jeg for alvor blod på tanden. Så landede vi på Nordvest, hvor jeg endelig vandt en Bodil - nu sidder jeg her!

Mit drive har altid været, at der var nogen, der ikke troede på, at jeg kunne noget. Det skal man ikke sige til mig.

Nu studerer jeg faget, og jo mere jeg undersøger branchen, jo mere finder jeg ud af, hvad jeg ikke ved om skuespillet. Men jeg har fundet ud af, at vi allesammen er skuespillere. Du er også skuespiller. Når du sidder her og snakker med mig, er du én type, når du snakker med din kæreste, er du en anden type, og en tredje overfor dine forældre og så videre.

Det er sådan, jeg tackler det og gør mit skuespil mere realistisk - du skal være dig selv i situationen.

Jeg prøver ikke at være i hovedet, men i mine følelser. Det er en udfordring.

 
 
ANNONCE
Foto: Christian Grüner - Roland Møller: Mit drive har altid været folk, som ikke troede, jeg var noget værd Foto: Christian Grüner
ANNONCE

Du spiller over for Dwayne ‘The Rock’ Johnson, som er en af de helt store navne i Hollywood for tiden - er der lidt flere sommerfugle i maven på sådan et set?

Der er selvfølgelig altid lidt nervøsitet i starten, hvor man lige skal mærke folk an og finde kemien. Der er lige nogle minutter, hvor man er lidt starstruck, men så tager man arbejdstøjet på og minder sig selv om, hvorfor man er der. De er jo bare mennesker ligesom alle os andre.

Jeg har altid haft det sådan, at jeg er svær at imponere. Jeg har altid haft “Hvis han kan gøre det, så kan jeg også”-mentaliteten, men så handler det bare om at huske, at have begge ben på jorden samtidigt, ikke?

Dwayne er ualmindelig høflig, imødekommende og flink. Han er meget rummelig og han lytter til, hvad man siger - han lyttede til, når jeg havde nogle ændringer eller kommentarer til hans rolle og skuespil. Noget tog han til sig og ændrede, og han var meget god til at sparre med.

Alt hvad du har hørt om Dwayne Johnson kan du gange med 10! Han er en fed fyr - nærmest lidt for fed en fyr, hvis du forstår, hvad jeg mener? Man gad godt se ham træde ved siden af bare én gang - bare for at se lidt menneskeligt, ikke?

Men han må virkelig arbejde hårdt den mand. Jeg har en teori om, at han sover ude på køkkenbordet, og så vågner han op og spiser sin morgenmad. Er du gal et skema, han har! Jeg har fulgt med i hans planlægning, og jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig kan se, hvornår han skulle have tid til at sove!

Han spilder ingen tid. Når The Rock møder ind på settet, så kommer han med syv lastbiler. Her har han blandt andet sit kontor, sit makeup-rum, garderobe, et chill-rum til drengene og selvfølgelig sit eget træningscenter. Så han kommer lidt som en lille landsby og slår sig ned.

Det gode ved Dwayne Johnson er, at han lytter rigtig meget til sine fans - hvis fansene ønsker en sequel til en film, som klarede det dårligt i billetsalget, så laver han sgu bare en toer! Han prøver at imødekomme folket.

Han er en magtfuld herre.

Hvad sker der, når kameraet ikke kører?

Jeg er typen, der godt kan lide at lave ballade på settet. Der er rigtig meget ventetid imellem scenerne, og så dvæler man lidt for meget. Der begynder jeg så at lave practical jokes og video-stories. Jeg prøver at skabe en god stemning på settet - det er min måde at holde energien op på.

Jeg bruger altid den klassiske prank, hvor jeg sniger mig op på folk, når de sidder og zoner ud på deres telefoner, og skræmmer dem. De har endnu ikke lykkedes med at få mig i fælden

ANNONCE
Foto: Christian Grüner - Roland Møller: Mit drive har altid været folk, som ikke troede, jeg var noget værd Foto: Christian Grüner
ANNONCE

Hvordan har dit liv ændret sig, siden du har skiftet kriminalitet ud med rampelyset?

Mine forældre er nok dem, der har nydt rigtig godt af min karriere. Før i tiden kørte folk en stor bue udenom mine forældres hus på villavejen på grund af mit rygte, men nu hjælper tilfældige folk på gaden min mor med hendes indkøbsposer.

Det er meget rart.

Det er en del af gamet at blive genkendt på gaden, og det er inderst inde ikke noget for mig. 95 procent af dem jeg møder er heldigvis flinke, mens den sidste procentdel har en lidt belastende tendens til at skulle prøve mig af.

Nogle fans bliver overrasket over, at jeg står i køen i netto med en pose toiletpapir. “Ja, jeg handler også ind og tørrer også min røv.”, kommer som noget af en overraskelse for visse mennesker. Folk har et lidt misvisende billede af, hvad livet som skuespiller byder på. Det værste var, at folk efter mine første film troede, at jeg var millionær.

Folk spurgte, om de måtte få min nye hat eller solbriller - “Jamen, Roland, du har jo masser af penge!”, hvorefter jeg siger, “Ja, men jeg har lige købt dem til mig selv.” Det var lidt stramt.

 
 

Ser du selv fængselsfilm? Hvis ja, hvordan synes du, at instruktørerne tackler genren?

Ja, men jeg må indrømme, at der er langt imellem de gode. De klarer det egentlig ikke specielt godt, hvis du spørger mig. De er jo idioter, fordi de skøjter bare henover handlingen - de kan jo gå ud i den virkelige verden og suge erfaring til sig.

“Reality rules” var konceptet, vi arbejdede ud fra til 'R'. Når vi nåede til et punkt i filmen, hvor fantasien ikke var nok, så i stedet for at finde på et eller andet ligegyldigt, gik vi ud og så, hvad der ville ske i virkeligheden. Der ser jeg mange lappeløsninger i fængselsfilm, hvor de ikke har rådført sig med folk, som har siddet inde.

Det udvander genren, og det tager alvoren ud af budskabet, der ligger i fængselsfilm - de tænker ikke på, hvad der sker rent psykologisk og menneskeligt, når man sætter forbrydere og mænd så tæt sammen. Nogle folk sluger genren råt, fordi de synes, at det er spændende.

Jeg føler personligt ikke, at jeg får noget af dem - jeg lærer ikke noget af det. Folk går og tror, at fængselsmiljøet bare er, at du taber sæben og bliver kneppet i røven. Sådan er det slet ikke. Der er meget mere med alliancer og politik blandet ind i det.

Har du selv overvejet at lave din egen fængselsfilm?

Det kunne godt være, jeg skulle vise dem, hvordan man laver en rigtig fængselsfilm - nu har du jo fået sat en idé i mit hoved!

 

Jeg er i hvert fald den første, som bestiller en billet til den film! Tak for din tid og held og lykke i Hollywood!

ANNONCE
ANNONCE
Del
Om forfatteren
Rasmus Krarup Jensen Rasmus Krarup Jensen

Følg på:
Instagram

Redaktør med fingeren på pulsen og et skarpt øje for en god historie, en ny trend eller de nyeste announcements i hverdagen og på det store lærred.

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt