Ronda og The Undertaker går live-action for at promovere WWE 2K19 spillet
Årets WWE spil lander snart
Årets game-season er for alvor i gang. Der er mange spil at dykke ned i, især i år - og det betyder også, at der er nogle vi aktivt vælger fra.
WWE 2K19 er en af de titler, som ikke for alvor trækker den store opmærksomhed herhjemme - men det betyder selvfølgelig ikke, at du nødvendigvis skal snydes for informationen om, at det er på vej.
2K Sports der blandt andet også står bag de tilbagevendende NBA og NHL-titler, er klar med årets take på wrestling, og de tager en lang række navne med til bordet.
I det kommende spil, der lander den 9. oktober, kan du blandt andet hygge dig med at uddele tæsk som Ronda Rousey, Ric Flair, The Undertaker, Asuka, Jeff Hardy, The Rock, og også cover-stjerner AJ Styles + Mange flere.
Pre-launch traileren er lige landet, og den byder altså på en række live-action klip med et par af spillets store stjerner.
Ærligt talt er det ikke en spilserie jeg personligt har dykket ned i de seneste år - men smid mig en besked på en af platformene, der er listet under min forfatterprofil, hvis du mener det er noget, der skal ske i år - hvis der er stemning for det, går vi all in.