Magasinet M!

Roskilde Festival melder næsten udsolgt

Du skal ikke trække tiden meget længere, hvis du vil opleve Eminem på Orange Scene

Det er ved at være sidste udkald, hvis du skal nå at få fat i en partout-billet til årets Roskilde Festival. 

Sådan meldes det i hvert fald ud, fra Roskilde Festival, i en pressemeddelelse i dag. 

"Man bør købe sin billet snart, hvis man vil være del af Roskilde Festival 2018. Vi har i flere måneder mærket en fantastisk stemning omkring årets festival. Og billetsalget ligger på et så godt niveau, at vi med sikkerhed kan sige, at Roskilde Festival også bliver udsolgt i år." lyder det fra Roskilde Festivals talskvinde, Christina Bilde. 

Udover de 80.000 partout-billetter sælger Roskilde festival også et begrænset antal endagsbilletter. Hvis du er i marken for at nå en koncert med legendariske Eminem, er partout-billetten din eneste mulighed, på nuværende tidspunkt. 

Endagsbilletter til onsdag den 4. juli er udsolgt, mens torsdag den 5. juli næsten er udsolgt.

ANNONCE
Roskilde Festival 2018

Tidspunkt: Lørdag 30. juni til lørdag 7. juli.

Billetter: Roskilde-festival.dk

Del

Seneste nyt

Annonce