Magasinet M!

Roskilde Festival melder udsolgt af endags-billetter til Eminem

Eminems første koncert på dansk jord trækker Roskildes billetsalg op

Da Roskilde Festival i mandags afslørede, at Eminem bliver hovednavn på Orange Scene, onsdag den 4. juli, satte det gang i en ekstrem hype - og åbenbart også billetsalget. 

I dag melder Festivalen nemlig ud, at der er udsolgt af endags-billetter til onsdag, hvor Eminem spiller. 

"Det forrygende billetsalg understreger virkelig Eminems helt særlige status blandt vores deltagere. Det bliver hans første koncert på dansk jord, og vi mærker i den grad, at det er en enestående begivenhed, som man ikke vil gå glip af. Vi oplever samtidig et markant løft i salget af partoutbilletter. Så det er tydeligt, at Eminem i selskab med navne som Gorillaz, Cardi B og Bruno Mars også går lige i hjertet hos de mange tusinder, som går efter den fulde Roskilde-oplevelse." fortæller Christina Bilde, Roskilde Festivals talskvinde. 

Det betyder, at du nu skal gå efter en Partout-billet til 2100 kroner, hvis du vil opleve Eminem optræde på dansk jord.

Still worth it, vil jeg personligt mene, og med hele festivalprogrammet i pakken, kan man også se frem til Gorillaz, Stormzy, Bruno Mars, Cardi B, Vince Staples, Nephew, Veto, Benal og mange flere.

I alt 175 navne kommer til at optræde på Roskilde Festival i år, du kan se hvem der allerede er offentliggjort her. Roskilde Festival Musik

ANNONCE
Roskilde Festival melder udsolgt af endags-billetter til Eminem
Del

Seneste nyt