Magasinet M!

Rudolf Diesel gik i døden for sin dieselmotor

Rudolf Diesel revolutionerede industrien og transporten, da han opfandt sin berømte dieselmotor. Men fejlslagne investeringer og beskyldninger om tyveri sled hårdt på den tyske ingeniør, der forsvandt under mystiske omstændigheder

De tre mænd er utålmodige. Foran dem står en imponerende motor, der er næsten tre m høj. Efter beregningen skal maskineriet kunne yde fem hestekræfter, og både chefingeniør Rudolf Diesel og hans to assistenter er efter mange dages finjusteringer klar til at starte motoren.

I dag skal den stå sin prøve. På maskinfabrikken Augsburg i Tyskland viser kalenderen den 10. august 1893.

Rudolf Diesel træder frem og drejer på brændstofhanen, der lader den lette lampeolie flyde ned i motoren. Men i det samme den antændes, river trykket motoren fra hinanden. Diesel og hans kollegaer bliver blæst omkuld, mens skarpe splinter af metal fyger om deres hoveder.

Til alt held slipper de tre mænd fra den voldsomme eksplosion med livet i behold. Og trods uheldet er opfinderen Diesel stadig fuld af gåpåmod. For nu ved han, at hans teorier om at antænde brændstof uden en gnist virker. Han er overbevist om, at han ved hjælp af tryk kan skabe en motor med en hidtil uset kraft.

De næste uger fortsætter eksperimenterne dag og nat, og ved deres slutning skriver Diesel en note til sig selv:

"Det er blevet bevist, selv med denne ufuldkomne motor, at processen kan gennemføres".

Læs også: Hvem opfandt verdens første bil?

Rudolf Diesel var et teknisk Wunderkind

Rudolf Christian Karl Diesel blev født den 18. marts 1858 i Paris af tyske forældre. Allerede fra en tidlig alder interesserede han sig for teknik og morede sig bl.a. med at skille familiens kukur ad for at studere de mange fjedre, tandhjul og drejeskiver.

Andre gange var nysgerrigheden ved at gå for vidt, når lille Rudolf fx foretog eksperimenter med husets gasinstallationer og var tæt på at sprænge boligen i stumper.

I skolen var Rudolfs talenter tydelige for lærerne, og især inden for naturvidenskaberne var han foran kammeraterne. Uden for skolen brugte drengen en stor del af sin tid på at opsøge de utallige ingeniørmæssige nyskabelser, som Paris kunne tilbyde i de år.

Især motorer fangede Rudolf Diesels interesse, og da hans forældre tog ham med til verdensudstillingen i Paris i 1867, var den talentfulde skoledreng som i drømmeland. Her måbede han bl.a. over Nicolaus August Ottos benzinmotor, der blev betragtet som det første alternativ til dampmaskinen.

Rudolf begyndte også at komme på Paris' tekniske museer, hvor han i timevis analyserede damp- og gasmotorer. Især én genstand fangede den videbegærlige drengs opmærksomhed: verdens ældste selvkørende køretøj - en trehjulet damptraktor fra 1769. Med stor omhu tegnede den 12-årige Rudolf Diesel en skitse af traktoren i sin notesbog. Tankerne om at revolutionere verdens transport var allerede begyndt at slå rødder.

Læs også: Hvornår opfandt man ølflasker?

Diesel blev inspireret af stempel

Men Diesel fik ikke mulighed for at gå videre med sine studier i Paris. I 1870 brød den fransk-preussiske krig ud, og som tyske indvandrere i Frankrig stod familien Diesel pludselig fanget mellem de to krigsførende nationer. I september 1870 tog familien et af de mange toge for flygtninge til byen Rouen og steg på en overfyldt kanalbåd mod England.

Opholdet i London blev dog ikke langt for Rudolf Diesel. Efter kun to måneder besluttede forældrene, at deres søn skulle rejse til Tyskland for at bo hos sin fars kusine og lære tysk.

Også i sin nye skole steg Rudolf Diesel straks til tops i sin klasse. Han var nu stensikker på, hvad hans mål var: Han ville være ingeniør og skabe den perfekte motor. I oktober 1873 begyndte han derfor på Augsburgs industrielle skole for at læse til mekanisk ingeniør.

Under sine studier blev Diesel yderst fascineret af en moderne version af et "ildstempel". Instrumentet ligner en cykelpumpe af glas, og når stemplet skubbes kraftigt ned i cylinderen, gløder en svamp i bunden. Processen viser, at lufts temperatur stiger voldsomt, når den komprimeres. Den unge ingeniørstuderende var dybt betaget og funderede længe over, hvordan opdagelsen kunne udnyttes i praksis.

To år inde i sit studium indskrev Rudolf Diesel sig på Münchens tekniske universitet og afsluttede som 21-årig sit studium med de højeste karakterer nogensinde i skolens historie.

ANNONCE
Rudolf Diesel gik i døden for sin dieselmotor

Hovedpine plagede Diesel

Straks efter sine eksaminer fik Diesel job i Paris, hvor han skulle forske i køleteknikker på en fabrik. Den unge ingeniør kastede sig ivrigt ud i arbejdet med kølemaskiner, pumper og kedler og begyndte at arbejde på en motor drevet af ammoniak. I september 1881 fik den talentfulde ingeniør sit første patent for en maskine, der kunne lave krystalklar is.

Men idyllen havde også sprækker. Diesel var begyndt at få kraftige hovedpiner og spirende økonomiske problemer - begge dele skulle plage ham resten af livet.

Trods problemerne eksperimenterede Diesel intenst med sin ammoniakmotor. Tanken var, at overophedet ammoniakgas en dag skulle erstatte dampen i en dampmotor. Det ville i teorien tillade meget højere tryk i motoren og udnytte varmeenergien langt bedre. Men ammoniakken er svær at kontrollere, og Diesel måtte hele tiden eksperimentere sig frem gennem ukendt land.

Som noget nyt begyndte Diesel at arbejde med en forbrændingsmotor, der brugte flydende brændstof. I 1893 publicerede Diesel en tekst om sine nye ideer, og i februar 1893 fik han patent på en "ny, rationel varmekraftsmaskine". Dieselmotoren var i sigte.

Læs også: Gasværker skabte store mængder af giftig tjære

Diesel gør op med forældede teorier

Rudolf Diesel ville designe en kompakt motor, der udnyttede brændstoffet maksimalt. Men teori og praksis hang ikke sammen for opfinderen. Forsøg med nogle af de grundlæggende teorier, han havde lært under sin uddannelse, overbeviste ham om, at teorierne var forældede. Der skulle nye til.

"Både teori og praksis har allerede fået mig til at overveje overophedning af dampe, og den lille motor, jeg byggede, gav et overraskende bevis på fordelene, der kan opnås ved overophedning", noterede Diesel om udviklingen i sine opdagelser.

"Det blev åbenbart, at alt det videnskabelige materiale, vi har om, hvordan dampe opfører sig, er utilstrækkeligt til at viderebehandle problemet".

Diesel forsøgte derfor at tænke i nye baner. Og ved at forfølge sine ideer udviklede han en banebrydende teori, som gik ud på ekstremt hurtigt at hæve temperaturen i en motor ved hjælp af meget højt tryk.

Diesel havde dog svært ved at føre sine ideer ud i livet. Investorerne troede ikke på, at en motor kunne håndtere et så stort tryk, som Diesel regnede med, og de pengestærke mænd havde derfor ikke tillid til Diesels projekt.

Igen og igen fik han afslag eller blev mødt med tavshed. Til sidst fik han dog kontakt til maskinfabrikken Augsburg, og i februar 1893 skrev de to parter under på en kontrakt. Byggeriet af verdens første dieselmotor kunne gå i gang. 

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt