Ryan Reynolds crasher interview for at intimidere skuespiller, der spiller kones elsker i ny film
Nu bliver det akavet.
Der findes få genier i verden som Ryan Reynolds, når det kommer til markedsføring af egne film og brands.
Vi har set det med Deadpool 1 til 3 og vi har også set det med hans gin-virksomhed, Aviation Gin.
Den går rent hjem - humoren sidder lige i skabet og timing er fortræffelig.
Nu har han kastet lidt af sin magi over sin kones nye film, som går under navnet It Ends With Us.
Under en junket, hvor heldige journalister kan få lov til at stille en håndfuld spørgsmål til stjerner og instruktører på film, sniger der sig en hemmelig gæst med i spillet.
Det er ingen ringere end Ryan Reynolds.
Det er Brandon Sklenar, som bliver interviewet - og han får sig noget af et chok, da der dukker en Deadpool-stjerne op i stedet for en journalist.
Og ja - det bliver ret hurtigt pinligt. Blake Livelys mand i virkeligheden og hendes film-flirt i samme rum.
Sklenar bliver kørt igennem manegen, indtil Reynolds hiver trumfkortet om - han har taget sin mor med.
Hun brænder lige et par spørgsmål af - indtil en tredje gæst dukker op.
Ja, Hugh Jackman, hvorfor ikke?
Og sådan forvandler man en film, der måske ikke var så mange, der kendte til, til en viral sensation.
Bravo - se hele klippet herunder, som - naturligvis - gik kæmpe viralt på ingen tid.
Ryan, din legende!