Magasinet M!

Ryan Reynolds har lanceret 6 limiterede ginflasker med Deadpool & Wolverine-design

Skal du have fingrene i en Marvel-gin?

Hvis der er noget, som Ryan Reynolds mestrer - foruden komisk timing og rollen som Deadpool - så er det hans evne til at promovere og drive markedsføring for egne brands.

Han har i årevis lavet et væld af ikoniske reklamer for sit eget ginmærke, Aviation Gin, og den rammer rent hjem hver gang.

Og nu kombinerer han så de to ting, han er allerbedst til - nemlig Deadpool og gin!

I forbindelse med den kommende Deadpool 3, som har det klingende navn Deadpool & Wolverine - netop fordi han lykkedes med at få Hugh Jackman til at vende tilbage til Marvel en sidste gang - har han lanceret noget unikt. 

I forlængelse af Aviation Gin x Deadpool & Wolverine har de lanceret 6 limiterede flasker gin, som er 'ginspireret' af Marvel-universet.

Du skal dog ud og rejse, hvis du skal være heldig at fingre i en af flaskerne, da de primært vil blive solgt i USA, England, Canada og Australien. '

I første omgang kan man skrive sig op til at få en heads-up på lanceringen på hjemmesiden - så får man herefter at vide prisen og lanceringsdato.

Det forventes, at ginflaskerne lanceres tidlig sommer 2024, så det times med optakten på Deadpool 3.

Tjek flasken ud herunder:

 

ANNONCE
Ryan Reynolds har lanceret 6 limiterede ginflasker med Deadpool & Wolverine-design
Del

Seneste nyt