Magasinet M!

Så meget skader det dine øjne at glo ind i computeren hver dag

Det kan få katastrofale følger for dig og dine øjne at glo ind i en computerskærm hver dag. Hør, hvad der sker, og hvad du kan gøre ved problemerne.

Du er sikkert en af mange millioner danskere, der hver dag sidder med snotten inde i en computerskærm, fordi det sjovt nok er en uundgåelig del af de flestes arbejde. Eller fritid.

Men den slags skal man passe på med. For det kan få grimme følger for dig og dine dyrebare øjne. Det skriver Mirror, som har været i kontakt med en øjenekspert fra Moorfield Eye Hospital i London. Ifølge øjenspecialisten er der en stigende tendens til, at flere og flere kommer ind med røde og sviende øjne. Det skyldes de mange timer foran den skarpe skærm dag ind og dag ud.

"Mange fortsætter med at gå på arbejde, selvom øjnene svier og er blodrøde", siger han til Mirror. Og den slags er selv sagt ikke godt i længden.

Men det kan blive værre endnu. I sidste ende kan dine øjenlåg og kanterne nederst på øjnene blive betændte, røde og hæve helt op. Det kaldes blepharitis. Alene i London rammes 15 procent af den grimrian af en øjensygdom.   

Herunder kan du læse om faresignalerne, du skal være opmærksom på. Men du kan også blive klogere på, hvad du kan gøre ved problemerne. 

Derfor bliver øjnene ramt:

  • Det at blinke er en vigtig funktion for dine øjne, fordi det spreder væsken i øjnene rundt på deres overflade. Hvor ofte vi blinker kaldes 'blink-raten'. 
  • Men computerskærmenes høje opløsning forårsager færre blink fra øjnene. Når du kigger ind i en computerskærm, tablet eller smartphone det meste af dagen, reducerer det 'blink-raten' med op til 60 procent.
  • Når øjnene holder op med at blinke, så fordamper tårefilmen fra øjnene, og det forårsager stress af cellerne i hjernen, som styrer kroppens bevægelser, så du kan få pludselige tics i arme, ben og ansigt.
  • Det fører til betændelse og ubehag (svie) i øjnene.
  • Det hele forværres af airconditionen (hvis der er sådan en) på arbejdet, som fremprovokerer fordampningen af tårefilmen.
ANNONCE
iStock - Så meget skader det dine øjne at glo ind i computeren hver dag iStock

Sådan kan du forebygge problemerne:

  • Prøv at vænne dig til at blinke mere med øjnene, når du sidder ved computeren, så væsken på overfladen fordeles.
  • Sørg for at rejse dig og gå væk fra computeren med jævne mellemrum, så dine øjne får en pause fra den skarpe skærm.
  • Øjendråber kan hjælpe med at dulme betændelsen og smerterne.
  • Hvis du læser meget på din tablet, så kan det anbefales at gøre det på en Kindle (elektronisk bog-læser) i stedet, da den har en lavere skærmopløsning end tablets.
  • Søg altid lægehjælp, hvis symptomerne bliver ved eller forværres, så de kan behandles i tide. 
ANNONCE
Del

Seneste nyt