Magasinet M!

Så ofte skal du vaske dit sengetøj

Din seng bugner med ubudne gæster som hudceller, ekskrementer og støvmider. Derfor skal du være vaks ved vaskemaskinen, når det kommer til dit lagen.

Så ofte skal du vaske dit sengetøj

Selv hvis du sover alene, har du masser af selskab i sengen. 

Svampesporer, bakterier, dyrehår, støvmider, pollen, jord, farvestoffer, madrester, hudceller, sved, spyt, urin og både vaginale og anale sekreter. Det er bare nogle af de ting, som gemmer sig i dit sengetøjs sprækker og folder, fortæller mikrobiolog og patolog Philip Tierno fra New York University of Medicine til Tech Insider. Og din sengs ubudne gæster ligger ikke bare i ske med dig. De kan påvirke dit helbred.

Sengegæster giver allergier

En ud af seks mennesker har en form for allergi, og sengetøjets beskidte gæster kan virke som allergener, som frembringer eller forstærker allergier.

Det er ifølge Philip Tierno ikke usandsynligt, at nogle mennesker får allergier eller forværrer deres allergier af den beskidte suppedas af fx støvmider og deres afføring i deres sengetøj, eftersom vi tilbringer ca. en tredjedel af vores liv i sengen.

Puden indeholder svampe

En engelsk undersøgelse fandt i 2015 frem til, at puder med fjer og syntetisk fyld på bare halvandet år kan blive hjemsted for op mod 17 forskellige slags svampe.

Blandt andet derfor er det ifølge Philip Tierno vigtigt at holde ens seng ren for ikke at udsætte sig selv for allergener mere end højst nødvendigt.

Den amerikanske ekspert anbefaler, at du vasker dit lagen ca. en gange om ugen.

ANNONCE
Del

Seneste nyt