Magasinet M!

Sådan får du din kæreste med på alt

We know. Du døser hen, når du hører ordet forspil. Men hold ud - læs disse 8 tips, og du vil få det sexliv, du går og drømmer om.



Sådan får du din kæreste med på alt

Et rigtig godt forspil varer en hel dag. Og lad nu være med at lægge dig til at dø ved tanken om dette krævende scenarie, for det handler ikke om, at du skal bage på hende konstant. Det holder hverken hun, du eller jeres forhold til. Men jo mere, du formår at holde gryden i kog hele tiden, jo mere lyst får hun - både til dig og til at eksperimentere. Promise!

Kvinder tager tid, både når vi skal i tøjet, have makeup på og ud ad døren, og når vi knalder. Sådan er det bare. Til gengæld er vi så smart indrettet, at jo mere umage du gør dig for at få os op at ringe, inden vi knalder, jo mere lyst får vi til at knalde dig igen bagefter (og i morgen og i overmorgen). Jo større er sandsynligheden også for, at vi siger "Ja, sgu da!", når du præsenterer os for de fantasier, du gerne vil have udlevet. Her får du syv tip til et forspil, der går rent ind hos alle kvinder.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

1. Send frække sms'er
Og her vil vi gerne understrege, at du ikke skal gøre som Michael Bjørnson og sende os et billede af dit erigerede lem som det første. Hvis dén finte virker, er hun sandsynligvis så freaky i forvejen, at du ikke har brug for at læse denne artikel. Nej, vi mener, at du skal lægge blødt ud med at skrive, at du glæder dig til at kysse hende over hele kroppen allerede fra om morgenen. Fortsæt en gang eller to i timen og byg op. Har du gjort dit forarbejde ordentligt, kan du sagtens lave finten med en mms af dit erigerede lem. Sørg for Guds skyld bare for at dobbelttjekke modtageren, inden du trykker 'send'.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

2. Brug mundtøjet
Fortæl, hvad du godt kan lide ved hende og hvorfor. For eksempel: "Du har den lækreste røv i verden. Jeg bliver helt vild bare ved tanken". Eller fortæl hende, hvor ophidset du blev, da du kom til at tænke på hendes bryster, mens du var på arbejde.

Sådan får du din kæreste med på alt

3. Brug mundtøjet endnu mere
Vi taler kys, bid, nap, slik, og vi taler hals, øreflipper, nakke, skuldre, underarme og hænder. Du skal selvfølgelig ikke slikke os over hele kroppen som en ko, men den havde du nok regnet ud.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

4. Brug hænderne
Kvinder har mange flere erogene zoner end de tre, som mange mænd kaster sig over med det samme (højre bryst, venstre bryst og underlivet, hvis du er i tvivl). Nus hende i håret, stryg hende over kinderne, lad hænderne stryge ned ad hendes krop med lange strøg - og tag dig god tid. Dril hende gerne lidt og styr med vilje uden om de førnævnte erogene zoner i de første 10-15 minutter.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

5. Vær en gentleman
Selvom du har lyst til at hive fat i hendes hår, slæbe hende ned i kælderen og tage hende hen over vaskemaskinen med det samme, så vent lige, til du er helt sikker på, at hun er med på den. Hvis I har kendt hinanden i et stykke tid, burde det ikke være noget problem for dig at afkode, om hun er oppe at ringe eller ej, men det kan være svært at lure i et nyt bekendtskab. Her er tommelfinger-reglen: Hellere for langt forspil end for kort. Hvis hun begynder at døse hen, er det dog på tide at komme videre til næste fase.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

6. Lad hende føle sig uimodståelig
Jep, vi er snart nået dertil, hvor du stikker den ind, men prøv lige at styre din entusiasme og husk, at I er to om akten. Hvis du ikke er gået ned på hende endnu, vil det være perfekt at starte med. Vis hende, at du ikke (kun) tænker med pikken. Fortæl hende, hvor fræk hun er imens, så hun føler sig afslappet og ikke er bange for, at du synes, det er klamt at ligge dernede (du er nemlig vild med det). Hvis du ikke har styr på det, så prøv tricket med at slikke alfabetet - er der et bogstav, hun særligt godt kan lide, så hold dig til det. Men sørg for alt i verden for, at hun ikke finder ud af dit trick! Og når hun er klar til højdepunktet i akten, så start blidt og gå videre til næste punkt.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

7. Lyt til hende
Det er bestemt ikke alle kvinder, der skriger, ligesom de gør i pornofilm (og må vi i den forbindelse minde om, at de fleste af dem gør det, fordi de bliver bedt om det). Så i den virkelige verden kan det være svært at lure, om hun er rigtig tændt eller ej. Lyt til hendes vejrtrækning - den snyder sjældent. Dybe suk og tilbageholdt vejrtrækning er gode pejlemærker. Og husk, at nogle kvinder bliver mere og mere stille, jo mere tændte, de er. Er du helt lost, kan det være en god idé at spørge. Et stille og roligt: "Vi kender jo ikke hinanden så godt endnu, og jeg er lidt i tvivl her - er du ok, eller kan jeg gøre noget andet for dig?" Det viser, at du tager hende seriøst, og det alene kan være med til, at hun slår sig løs for alvor.

ANNONCE
Sådan får du din kæreste med på alt

8. Lad hende komme først
"A true gentleman comes last," sagde en klog mand engang, og det er langt hen ad vejen en rigtig god tommelfinger-regel. Selvfølgelig skal der være plads til en quickie på stuegulvet, der varer tre minutter, men jo mere umage, du gør dig for at gøre det godt for hende i det daglige, jo mere lyst får hun til dig, og jo mere sex vil I få. Desuden er der ikke noget større turn-off end at ligge helt elektrisk og opstemt ved siden af en mand, der er væltet snorkende om, fordi han selv lige er kommet.

Så hvis du kommer før hende - og det sker jo hele tiden - så sørg for Guds skyld for at holde dig vågen, til du får hende til at komme også. Så få tunge og hænder på gled og vær en god elsker.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce