Magasinet M!

Sådan fik 'Wolverine' sin krop

Han er vokset meget, Hugh Jackman, siden han optrådte som Wolverine første gang i 2000. Her er hans hemmelighed.

Du bliver ikke stor af at kigge ned i din smartphone, når du løfter jern nede i dit lokale træningscenter. Dine Snapchatbeskeder er der også, når du er færdig. Du bliver heller ikke stor af at at brokke dig over manglende tid til at træne. Vejen til helvede - og en flæskevom - er brolagt med dårlige undskyldninger. Dwayne 'The Rock' Johnson har i hvert fald ingen problemer med at stå op kl 3.30 om morgenen for at passe sin træning ind i en superstram hverdag, der først slutter sent om aftenen. Hvor der er vilje, er der vej.

Det kan godt være, de store superstjerner snyder og propper sig med væksthormoner, men de sveder med garanti mere end 99% af alle, der træner, i fitnesscentret. Hugh Jackman er ingen undtagelse. Og kigger vi på, hvordan den australske skuespillers krop er gået fra almindelig trænet i 2000 til det vi kun kan betegne som super-ripped i dag, vil det være dumt at antage, at han er en doven-Lars i fitnesscentret.  

Vi har masser af artikler og videoer inde på vores træningssektion, der med hjælp fra den professionelle bodybuilder Peter Lagermand guider dig til større arme, og den ultimative sixpack. Men du kan godt glemme alt om drømmekroppen, hvis du ikke lægger din kostvaner om. Og det er her Hugh Jackman kommer ind i billedet. For ikke nok med at han er uhyggeligt stor, så har han også en ufattelig lav fedtprocent, hvilket får ham til at fremstå supersenet og endnu mere ond. Perfekt når du skal portrættere den ultimative badass på film - eller hvis du skal imponere de kvabsede drenge i fitnesscentret. 

Hvordan bliver du Hugh Jackman-stor og 'ripped'? Start med at indtage 5.000 kalorier om dagen. Det er det dobbelte af, hvad en voksen mand normalt indtager. Men det er ikke kun vigtigt, hvad og hvor meget du spiser - men hvornår du spiser det. Hvordan lykkedes det Hugh Jackman at spise så meget og bibeholde sin lave fedtprocent? I et interview har Jackman afsløret, at han benytter sig af "16-8"-kuren for at holde sin fedtrocent nede. Det betyder i korte træk, at Hugh Jackman faster i døgnets 16 timer. Så hvis du spiser din morgenmad kl 10.00 om morgenen, betyder det, at du skal have spist dit sidste måltid kl 18.00. Og i det tidsrum nå at indtage 5.000 kalorier. 

Og det er her, det bliver spændende. For Hugh Jackman insisterer på, at han ikke benytter sig af kuntige væksthormoner, men at fasten hjælper hans krop til at vokse. Dette bliver faktisk bekræftet af en gruppe forskere på University of Virginia. Her er de nået frem til, at din krop udskiller mere væksthormon under periodisk faste. Det er bevist, at du forbrænder mere fedt samtidigt med, at du tager på i muskler, når du træner, mens du faster. I Hugh Jackmans tilfælde betød det, at han skulle træne i die tidlige morgentimer - altså før han havde indtaget morgenmad. 

Derudover kræver det - naturligvis fristes man til at sige - at din kost er fedtfattig (altså kedelig). Eksempelvis betod et typisk måltid for Hugh Jackman i et stykke dampet kyllingfilet med dampet spinat. Og ingen salt, da det binder fedtet. Som sagt, ikke særlig sjov kost. Faktisk fik Jackman langt størstedelen af sinekulhydrater - der jo som bekendt skal til, hvis du vil yde i fitmnesscentret - gennem grøntsager. Kun ganske få gange bkev kosten suppleret med brune ris. Herunder er et eksempel på, hvordan Wolverines typiske kost ser ud i løbet af en dag. Vi sagde jo, den var kedelig:

ANNONCE

Kort fortalt: Spis en helvedes masse mad - eat big to get big - og sørg for at spise indenfor en tidsramme, der hedder 8 timer. Det betyder du faster i 16 og dermed udskiller mere væksthormon, mens din krop forbrænder mere fedt. So far so good. Det eneste "minus" er vel, at maden du skal indtage ikke er specielt spændende. Men der var heller ikke nogen, der sagde det skulle være nemt at blive ligeså ripped som Wolverine. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt