Magasinet M!

Sådan føles det at køre over 160 km/t ned ad en bakke på et skateboard

Fik vi sagt, at manden bag dette halsbrækkende verdensrekord-stunt er 58 år gammel?

Sådan føles det at køre over 160 km/t ned ad en bakke på et skateboard

Hvad tror du, at du laver, når du engang bliver 58 år gammel? "Drikker rødvin for at holde stressniveauet nede," vil de fleste nok svare. Men sådan er det ikke for Roger Hickey. Han er 20 gange verdensmester i den disciplin, der hedder 'street luge' - på dansk 'gade-kælkning' - hvor man som regel dyster mod andre i at komme hurtigst ned ad en bakke og først over målstregen liggende på et skateboard eller longboard

Hickey var egentlig gået på pension, men han valgte at gøre comeback tidligere på måneden ved et event i Quebec, Canada. Og tak for det. Ikke tak for at gøre comeback - for det er vi egentlig lidt ligeglade med - men tak for at suse ned ad en bakke med mere end 160 km/t og filme det hele med et GoPro-kamera, som du kan se i videoen herover.

Den eksakte hastighed, Hickey kom op på, var 161,383 km/t, hvilket er ny verdensrekord. Den tidligere rekord lød nemlig på 157,41 km/t.

Efterfølgende skrev Hickey på sin Facebook-side:

- Det var en meget intens, følelsesmæssigt udfordrende, skræmmende og sindssygt overvældende dag i dag. Jeg tvivlede på og frygtede for, at det ikke kunne lade sig gøre om morgenen, da jeg på mine første tre ture var bange for at køre hurtigere end 130 km/t. Men jeg endte med at komme over 160 km/t på min sidste tur. Den vildeste, mest skræmmende og intense ting, jeg nogensinde har gjort.

Hickey er i skater-verdenen kendt for at have opfundet skateboard- og street luge-udstyr, lige som han tidligere har været indehaver af hastigheds-rekorden tre gange i sin karriere. En rekord han altså nu har igen.

ANNONCE
Del
Om forfatteren
M! M!

Følg på:
Facebook
Instagram

Vil du blogge hos os?

Seneste nyt