Magasinet M!

Sådan forebygger du tømmermænd

Vil du gerne slippe for tømmermænd, skal du forstå, hvad der sker i kroppen, når du vågner i din seng næste morgen med ondt i hovedet, bræksmag i munden og 187 kilo nøgen mandestripper ved siden af dig. For alt det, du troede, du vidste om alkohol, er muligvis forkert.

Sådan forebygger du tømmermænd

Skyl dine shots ned med vand

Når du drikker, nedsætter kroppens evne til at udskille det hormon, der gør, at kroppen kan optage ny væske. Du er med andre ord dehydreret, og hvis du tilmed også har brækket de der 47 shots op, og kan se frem til en lang dag på lokummet, bliver din dehydrering blot endnu værre. Og symptomerne på dehydrering - hovedpine, svimmelhed, sløvhed og den slags - er faktisk langt hen ad vejen dine tømmermænd. Derfor burde du skylle hver genstand ned med et glas vand, når du drikker. Også selv om du kommer til at stå i kø til diskotekets pissoir det meste af aftenen.

 

 

ANNONCE
Sådan forebygger du tømmermænd

Drop fritterne

En af de få gode ting ved tømmermænd - ud over en gyldig grund til at tilbringe hele dagen med at surfe rundt på Bold.dk ude på tønden - er den der fedtede burger, du på et eller andet tidspunkt kravler ned til grillen og henter. Men selv om salt er godt mod dehydrering (af den simple årsag, at det gør dig tørstig), så kan den fedtede mad både give dig endnu mere kvalme, og bremse forbrændingen af alkohol, så du blot må lide endnu længere.

 

 

ANNONCE
Sådan forebygger du tømmermænd

? men tag bare en bajer

Til gengæld kan det faktisk være en god idé at tage en såkaldt reperationsbajer, selv om det egentlig bare er som at pisse i bukserne for at holde varmen. En enkelt øl kan tage toppen af symptomerne, når din krop skal nedbryde den træsprit, der er i spiritus. Men hvis du virkelig skal være smart, så drikker du et stort glas vand med en lille sjat salt i, eller laver en smoothie med banan og yoghurt. Hvilket vi jo godt ved, at du ikke har tænkt dig at gøre.

 

 

ANNONCE
Sådan forebygger du tømmermænd

Bliv i sengen
Der er ikke noget bedre end at falde i søvn, når hele soveværelset drejer rundt, men faktisk sover du ikke særlig godt med tømmermænd. Og træthed er faktisk også med til at gøre dagen derpå endnu værre. Så bliv i sofaen, spil noget Modern Warfare, og lad være med at lytte til din kæreste, når hun foreslår, at du løber dine tømmermænd væk. Det kan du nemlig ikke, da motion blot gør dig endnu mere dehydreret.

.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce